DIGITAL ÆSTETIK OG KOMMUNIKATION - kursus blog

ART CATALOGUE

2006-06-08T20:54:00.000+02:00

Here is the link to the catalogue of the digital art pieces produced by the students during the last couple of exercise sessions. They are not full-fledged works but already show promise and play critically and humorously with a lot of the theories we have looked at in the course. We are still missing 3 groups, so I hope they will send their information and I will update the catalogue accordingly.

EXAM SCHEDULE ONLINE

2006-05-19T13:13:00.000+02:00

Here is the exams schedule for June. Don´t forget to check out the examples from the 3 mock-synopses about what kind of questions we could ask (in the links to the right). See you all there for good discussions and I hope good marks! :-)

Dionysos kunstværk

2006-04-06T12:45:00.000+02:00

Beskrivelse:
Kunstværket bliver påvirket af brugernes færden (input). Kunstværket opfanger brugernes bevægelser via kameraer der er sat op indenfor et afgrænset område.

Brugeren er omgivet af displays, der reagere på ”stemningen” i rummet.

Input:
1) Lyden (støjniveau)
2) Folks placering i forhold til hinanden
3) Bevægelse/stilstand

Output:
1) Lyden i rummet bliver forvrænget/manipuleret. Hvis der er meget input støj kommer der næsten ingen lyd, for at give en afstressende fornemmelse i tilfælde af meget støj. Omvendt hvis brugerne ”hviske tisker” bliver brugerne ”forstyrret” af rummets stemmer. Det samme vil gøre sig gældende visuelt på de displays der omgiver rummet. Det er kontrasten mellem ro og kaos vi vil arbejde med i dette kunstværk. I en form for kritisk design tilgang.
2) Folks placering i forhold til hinanden har ligeledes indflydelse på lyd og billedet.
3) Bevægelse/stilstand. Her tænker vi på om brugerne gennemsnitligt bevæger sig meget rundt for at se på kunstværket.

Udførelse:
Photoshop mock up evt. Flash.

Melpomenes Digitale Kunstværk

2006-04-03T08:47:00.000+02:00

Vores digitale kunstværk er et eksperiment med den legendariske foldemandsleg fra Folkeskolen.
Vi vil med os selv som forsøgskaniner eksperimentere med at lave et kunstværk, der går på tur og dermed iagttage, hvordan kunstværket udfolder sig under de begrænsninger og tidsrammer, vi som kunstnere kommer til at arbejde under.

Vi tager udgangspunkt i et konventionelt kunstværk; eksempelvis et guldaldermaleri og arbejder videre på det i Photoshop. For hver uge ændres både temaet for kunstværket og rammerne for, hvordan man må arbejde med kunstværket: specifikke farver, former etc.
Temaerne, vi arbejder under, er inspireret af begreber fra undervisningen.

Vores fokus er på at iagttage en proces udvikle sig under givne begrænsninger samt at iagttage, hvordan et kunstværk udvikler sig i hænderne på de personer, det går på omgang hos. Vi forestiller os, at eksperimentet kunne være en del af en interaktiv kunstside på internettet, hvor man som kunstner kunne gennemgå samme proces, som vi nu eksperimenterer med.

2006-04-02T19:22:00.000+02:00

Euterpes digitale kunstværk:

Vi ønsker at problematisere teknologiens skjulte agenda....

Herunder sætte fokus på hypertekst og links, overraskelse og lægge op til reflektion...

Det vil vi ved at gå tilbage til old media, blande det med new media og juxtapositionere...

Og vi husker på, at kunst på nettet behøver ikke være supersmart, komplext og alvorligt... men også gerne enkelt og ligetil...

Vi vil lave et kunstværk med et budskab, som vækker en reflektion og efterlader et indtryk....

Eratos digitale kunstværk øvelse 8.

2006-03-30T15:02:00.000+02:00

Titel: Ikke fastlagt endnu.

Vi vil forsøge at skabe en database, hvor den enkelte bruger har mulighed for at uploade billeder der har relation til tidligere uploadede billeder.
Indledningsvis vil vi uploade det første billede på hjemmesiden, og efterfølgende er det meningen at brugerne, ud fra de associationer han/hun får, tilknyttes et passende billede til det allerede eksisterende billede.
Næste bruger vil derefter have to valgmuligheder. Enten at tilknytte et nyt billede til det første, eller det andet. osv. osv.
Dette skulle gerne ende op med en form for billede kollage hvor alle brugernes billeder samlet skaber et dynamisk visuelt udtryk, som fortæller historien fra det første billede og frem til det senest tilføjede.

Oplæg om logoer, visuel identitet og branding

2006-03-28T22:02:00.000+02:00

Tak for den gode respons på mit oplæg.

Hvis I ønsker at se "the readers choice ranking" for verdens bedste brands kan I klikke ind på

http://www.brandchannel.com/features_effect.asp?pf_id=298#more

Ved at klikke jer ind på globussen, har I mulighed for at vælge verdensdele, årstal osv.

Opgørelsen over de 100 mest værdifulde brands i verden (fra BusinessWeek) kan downloades som PDF-fil på:

http://www.ourfishbowl.com/images/surveys/best_global_brands_2005.pdf

eller findes på

http://www.interbrand.com/surveys.asp?language=ID=

hvor I skal gå ind under "2005" (i venstre side) og klikke på

July 21 - The 100 Best Global Brands by Value 2005

Hvis der er nogen, som er interesserede i powerpoint-præsentationen eller dele af den, må I endelig sige til, men jeg kunne ikke uploade den (den fylder 15 MB).

Ian
iwp@itu.dk

DIGITAL �STETIK OG KOMMUNIKATION - kursus blog

2006-03-21T18:09:00.000+01:00

Øvelse 7: Udførelse af et digitalt kunstværk

Gruppen Clio

Idé:
Manipulation af det digitale medie.
Manipulation af digital tekst til digital lyd.

Titlen:
Den indre stemme

Produktet:
Lyd-filer koblet til ord.
Lyden matcher ikke ordets betydning eller synonym.
Tekst afspilles som lyd.
Der findes en lyd-fil til hvert ord i en player, som kan afspille de valgte ord.
Fx kunne ord-teksten: ”gris” lyder som udtalen af ord-lyden ”tomat”.
Brugeren kan kombinere forskellige rækkefølger af ord til sætninger, historier eller digte.
De prædefinerede og udvalgte ord findes i en database som lyd-filer.
Ved videre manipulation kan sætningerne ændre ord-nuancer.

I vores produkt kan kunst og bruger interagerer.
Det er et narrativt medie med interaktion, hvor man ved selektion af ord, en slags hypertekst, danner ord-lyde. Digitale ord bliver til digital lyd v.hj.a. et link.

Den indre stemme er et eksplorativt værk, hvor tekst og lyd har højere prioritet end intefacet.

Prøveproduktet:
En medieplayer med en database af ord og lyde.
Intefacet fungerer som stedet for ordsammenstilling, før afspillingen af lydfilerne.
Hvis der er tid vil vi gerne arbejde mere med grafikken, evt, drag and drop funktioner.

espen aarseths tables of variables

2006-03-21T16:03:00.000+01:00

Dear all,

I have put the pdfs from Espens Cybertext online, it contains the models and tables that I used in the class to illustrate his ideas about textual topology. Here is a pdf.

Thalia, Arbejdspapir til gruppearbejde

2006-03-20T11:50:00.000+01:00

Thalia, Arbejdspapir til gruppearbejde

Idéen:
At lave en hjemmeside, der tilbyder ”virtuelle rejser”, hvor man kan bestille en lang række produkter, lige fra mudder fra Afghanistan til et billede af manden der snød mig på kasoniet i Bangkok. Så man ikke behøver at rejse, men kan dokumentere sin tilstedeværelse andre steder, igennem hjemmesidens produkter.

Hjemmesiden:
På hjemmesiden kan man vælge destination, rejseform, og en lang række andre produkter, der specificerer ens rejseoplevelse. Afhængigt af ens økonomiske formåen kunne man få en rejse der mere eller mindre var skræddersyet til en selv.

Hjemmesiden skulle designes sådan, at man ikke umiddelbart kunne gennemskue at der var tale om en ironisk kommentar, men at det virkede troværdigt. De spørgsmål man så blev nødt til at tage stilling til skulle så blive gradvist mere og mere absurde. Uanset hvilket forløb man fulgte skulle man automatisk blive afvist umiddelbart efter at man havde indtastet sine dankort oplysninger. Vi talte om at dette omfattende projekt primært skulle formuleres gennem mockups.

Den egentlige vare:
Herefter gik diskussionen i flere retninger (jeg nævner de to vi lagde mest vægt på):
At man efterfølgende fik tilsendt en kasse, indeholdende bl.a. en DVD, de forskellige måltider man skulle spise, fedtede t-shirts, piller der efter indtagelse hensatte én i forskellige tilstande (f.eks. madforgiftning), osv. Målgruppen kunne f.eks. være folk i fængsel, folk der kom hjem fra arbejde og ville koble af, osv.

Turen foregik i busser hvor man kørte ud til en gigantisk CAVE, hvor man så fik sin individuelle rejse. De indtryk man lagde vægt på, blev efterfølgende fremhævet af computeren bag. Hvis man f.eks. lagde vægt på arkitekturen, blev alle husene automatisk smukkere efterhånden som man kom længere ind i sin rejse.

Symbiose af Urania

2006-03-14T18:03:00.000+01:00

Vi ønsker at se på sammenhængen mellem de forskellige teoretikere og deres begrebsapperater. Disse sammenhænge mellem synspunkter og begreber vil så skulle belyses via en model - en model, der i sig selv vil kunne ses som et kunstværk, men med et praktisk anvendelsesfelt, der kortlægger de teoretiske emneområder indenfor digital æstetik. Vi har blandt andet ladet os inspirere af det nedenfor viste kunstværk af Fry, der egentlig er videnskab.Det er intentionen, at vores kunstværk skal være interaktivt og udvikles over tid og i forhold til teknologien. Vi vil skabe et videnskabligt kunstværk uden for computeren. Som et stort lærred, hvor sammenhænge mellem teoretikerne og deres begreber kædes sammen i farver, der lyser op, når man vælger et punkt.
På lang sigt regner vi med, at teknologien vil kunne skabe de ’perfekte kunstværker’ baseret på de teorier, der hænger sammen. Tilskueren kan så pege på en teori, se sammenhængene, og dernæst se, hvordan den perfekte kunst bliver skabt – udfra de kriterier, der ligger i de valgte teorier.
Ligeledes vil man kunne skabe digital lyd ud fra samme kriterier som akkompagnement til det pågældende kunstværk. Vi regner også med at teknologien på længere sigt vil kunne skabe
dekonstruerende kunstværker, når man peger på noget, der ikke hænger sammen. Og støttet af uharmonisk lyd.
Da vi vælger at fokusere på indhold og proces, afleverer vi kunstværket i skitseform.

Polyhymnias Idea is Born: Kamikaze!

2006-03-14T17:59:00.000+01:00

Polyhymnias Idea is Born

Title: 'Kamikaze'

Description:

Vi ønsker at kreere en augmented virtual experience i cyberspace. Konceptet hviler på at udvikle og udbygge eksisterende æstetiske udtryksformer via internet-mediet, for på den måde at skabe en ramme for immersion udenfor den geografiske rumligheds begrænsninger. I samspillet mellem udtryk og teknologi vil vi skabe en ny tilgangsform for digitale kunstevents.

the quiz from last week

2006-03-14T15:11:00.000+01:00

Some of you have asked me to post a link to the quiz that we did last week about Sandbye´s and Pold´s texts, you can alwasy come by my office and check the solutions if you want to make it at home. :-)

Lidt fra Euterpe...

2006-03-13T20:01:00.000+01:00

Euterpe er meget sent ude og når ikke med i nomineringen, men jeg synes lige I skulle have et par sjove links.

Det første er en række spil med teknologi på niveau med bip-bip-spil, men med en lidt lækker grafik. Det er defineret som net kunst, udfra at linket kommer fra artificial.dk under betegnelsen 'art game' og det er en digital-kunstner/designer, der laver dem. Jeg blev selv helt opslugt og at dømme ud fra 'high score'-listerne er jeg ikke den første!
http://www.ferryhalim.com/orisinal/

Nr. to er http://www.tokyoplastic.com/ Det er nogle designere(eller en, måske) der har lavet deres hjemmeside i 'crazy tokyo' stil og deres kunst er meget transformer-agtig (der er link til tokyoplastic vers. 1 i menupunktet: bits and pieces, her er et galleri). Her er det specielt lydeffekterne der er fede, de udgør halvdelen af siden...

DIGITAL �STETIK OG KOMMUNIKATION - kursus blog

2006-03-11T15:06:00.000+01:00

Apollons normeringer
http://art.runme.org/1140027928-6195-0/01.jpg:
Dette kunstværk har vi valgt at nominere, fordi vi synes, at det rummer en dybde og flere forskellige fortolkningsmuligheder. Vi begrunder, at det er digital kunst med, at ”digitaliseringen har haft en væsentlig kunstnerisk (æstetisk) effekt” på værket (Pold side 4).

http://art.runme.org/1046437312-27636-0/elvis.png
Dette kunstværk har vi valgt at nominere, fordi vi synes, det er en iøjnefaldende måde, kunstneren bag værket har valgt at portrættere ”The King” udelukkende ved brug af digitale tegn.

Eratos nomineringer

2006-03-10T22:44:00.000+01:00

FlyGuy

Vi har som den ene af vores to nomineringer (og som den anden gruppe :-)) valgt at nominere FlyGuy. FlyGuy fremstiller et absurd dagdrømmerunivers, hvor man flyvende og til tonerne af afslappende musik undervejs har forskellige oplevelser.

http://www.trevorvanmeter.com/flyguy/load2.swf

Million Dollar Homepage

Vi har som den anden af vores nomineringer valgt at nominere Million Dollar Homepage. Vi havde en længere diskussion om man overhovedet kunne betragte det som et kunstværk, men nåede til en split-decision om, at selvom intentionen ikke har været kunstnerisk, så har det alligevel fået et kunstnerisk udtryk og en kunstnerisk dimension, som gør det værdig til en nominering.

For de uindviede skal det nævnes, at hjemmesiden består af 1 million pixels som har været til salg for 1$ stykket, og nu hvor det hele er udsolgt, fremstår det som en kæmpemæssig farvestrålende collage.

http://www.milliondollarhomepage.com/

Melpomene-gruppen_øvelse6

2006-03-09T09:44:00.000+01:00

Vi har nominerede kunstværket ”eBay Landscape” af Carlo Zanni.

Det har vi gjort fordi vi følger at det er et kunstværk med mange symbolske betydninger, som har noget på hjertet og ikke blot eksperimenterer med de digitale muligheder. Som f.eks. bjergene i baggrunden der dannes af Ebay inc. com's markedskurver og illustrerer, hvordan vi i det usynlige dagligt præges af store markedskræfter. Eller forside biledet fra CNN’s hjemmeside, der kan symbolisere det slør medierne trækker hen over os. Eller den lille stjerne, der tændes når man kommer ind på siden og som kan symbolisere den plads, som hver enkel person har i Verden (om end den er ganske lille).

Terpsichore - Nominering

2006-03-07T18:10:00.000+01:00

Vi har valgt at nominere Fly Guy, som er et kunstnerisk oplevelsesspil. Det formår både at skabe opmærksomhed om det digitale medie i kraft af den meget pixelerede grafik samt at binde finurlige sløjfer på hverdagsfænomener som f.eks. kedsomhed, reproduktion og menneskers manglende evne til at flyve.

Urania - opgave 6

2006-03-07T18:09:00.000+01:00

Oscarnomineringer
Vores første nominering er et kommercielt site: http://leoburnett.ca/

Det der fascinere os ved leoburnett.ca, er den måde som virksomheden i spændingsfeltet mellem interaktivitet og æstetik, skaber noget der fungerer som et digitalt kunstværk, selvom det sigter på at promovere virksomheden.

Dette stemmer overens med Kristine Ploughs forelæsning, hvor hun var inde på, at en del af den digitale kunst har haft udgangspunkt i brydningspunkt mellem æstetik og videnskabeligt arbejde. I 1990’erne blev modeller, der grafisk fremstiller en netværksstruktur – eksempelvis Ben Frys model Valence (1999-2002), bragt ind i museerne grundet deres æstetiske kvaliteter.

I dag er endnu en dimension blevet tilføjet inden for digital kunst. Det kommercielle univers har adopteret den kunstneriske digitale æstetik, og bruger den som virkemiddel for at skabe opmærksomhed om sig selv og de produkter der skal sælges.

Vores anden nominering går til John F. Simon (USA) Complex City (2000)

Vi kan godt lide at den digitale kunst bliver hevet ud af computeren og hængt op på væggen, som et traditionelt billede. Endvidere kan vi lide den kunsthistoriske dialog der er mellem denne kunstner og Piet Mondrian Mangel på interaktion giver os mulighed for at fordybe os i kunstnerens budskab.

Thalia nominerer...

2006-03-07T17:51:00.000+01:00

One word movie

http://www.onewordmovie.ch/
Vi nominerer dette som det mest underholdende og langtidsholdbare værk.

Recent events af Ed Burton
http://www.aec.at/de/festival2003/programm/codedoc/burton/index.htm
Vi nominerer dette værk for dets umiddelbare fascination over en enkelthed der ved nærmere undersøgelse viser en dybde.

DIGITAL �STETIK OG KOMMUNIKATION - kursus blog

2006-03-07T17:38:00.000+01:00

Clio nominerer 2 stk. netkunst (kunstig virkelighed):

Empire North – fiktiv dansk våbenproducent
Den danske våbenproducent Empire North, står bag det fiktive våben ”The ID Sniper”. Våbnet blev præsenteret på en våbenmesse i Beijing i 2002. Empire North, der udgiver sig for at være våbenproducenter og bruger websitet og andre medier til at skabe efterspørgsel hos efterretningstjenester, våbenhandlere mv. Samtidig skaber websitet diskussion og opmærksomhed fra brugere som ikke normalt har adgang til våbenindustrien. ”The ID Sniper” er et fiktivt våben, som skaber en ny virkelighed.

http://www.backfire.dk/EMPIRENORTH/newsite/products_en001.htm

The Yes Men – fiktiv afsender / identitet
”The Yes Men” der tager ansvaret for Bhopal katastrofen for virksomheden Dow. Bruger mange af web-mediets muligheder for kopiering, distribution og æstetiske virkemidler som forfører indflydelsesrige medier og verdens befolkning.

http://www.theyesmen.org/hijinks/dow/

De nominerede er.... (Dionysos)

2006-03-07T17:17:00.000+01:00

Vi nominerer:

http://artport.whitney.org/commissions/thedumpster/
The Dumpster nominerer vi på grund af dens foranderlige karakter, der hele tiden tilbyder brugeren nye små historier. Det er struktureret tematisk og har et vist legende element over sig, som vi finder dragende. Endivdere er det udført i et tiltalende grafisk design, ligesom navigationen er elegant udført.

http://www.simonheijdens.com/ > vælg Boom
Simon Heijdens digitale kunstværk Three er nomineret pga. dens elegante måde at bringe det digitale liv ud i byrummet. Det tiltaler os, at det digitale gøres organisk - ved at benytte en smuk organisk form som træet. Træet bliver levende gennem påvirkningen af virkelige faktorer som vind, vejr og menneskers gang forbi værket. Dette er en fin måde at lade det digitale interagerer med brugeren.

DIGITAL �STETIK OG KOMMUNIKATION - kursus blog

2006-03-07T16:48:00.000+01:00

DIGITAL �STETIK OG KOMMUNIKATION - kursus blog

Gruppe: Polyhymnia.

Exercise 6:
De nominerede er :
1: http://acg.media.mit.edu/people/fry/valence/applet/
Ben Fry , Valence.
Årsag: Kunstværket forandrer sig hele tiden, selvom det er fra 2002 kan det stadig kaldes for nutidigt. Det fremstiller komplekse sammenhænge på en overskuelig facon. Det konstant forandrende kunstværk præsenterer sig på en måde der virker fængede, man bliver hængede for at se udfoldelsen.

2:http://www.onewordmovie.ch/
Årsag: vi nominerer dette kunstværk blandt andet baseret på dets konstante forandring. Via nettes forandring vil input til onewordmovie også ændres konstant og som sagt skabe et altid foranderligt kunstværk. En væsentlig del af kunstværket er at det tager fat i væsentlige samtidskontekster, det der er oppe i tiden kan meget vel projiceres ud på dette kunstværk.

Clio: Darwinia - Øvelse 5

2006-03-06T13:55:00.000+01:00

http://www.darwinia.co.uk/downloads/index.html

Beskrivelse af spillet:

Darwinia er et computerspil som foregår i en virtuel verden som i følge historien på sitet er opfundet af computergeniet Dr. Sepulveda. Darwinia er beboet af nogle livsformer kaldet “Darwinians”. De er resultatet af årtiers forskning i genetiske algoritmer.

Desværre er systemet blevet inficeret af en virus. Virusen har formeret sig og skal stoppes. Spillerens opgave er at stoppe virussen og redde de “gode” Darwinians fra at uddød.

Udgangspunkt: Back

Back: Multimedia
Darwinia benytter sig af flere forskellige medier, herunder animation, tekst, billeder og lyd. Lyden er primitiv og bip-bip spils agtigt. Grafikken er heller ikke specielt raffineret. Det virker nærmest som et eksperiment.

Back: Multisensory
Spillet henvender sig til mange sanser. Man bevæger sig fysisk når man bruger musen og tastaturet til at bevæge sig rundt i den virtuelle verden. Synssansen bruges til at se den verden man bevæger sig i og lyden skaber stemningen. Der er instruktioner i introen, hvor vejlederen (Dr. Sepulveda) er vist med et billede og hans instruktioner er skrevet som tekst.

Back: Submodalities
Den visuelle udtryk er det fremherskede og det understøttes af de øvrige nævnte medier. Medierne spiller godt sammen og understøtter hinanden og hjælper brugeren. Derfor forstår man hurtigt at bruge og forstå spillet.

Back: Schemata
Konteksten for universet er computerspil. Der bruges traditionelle former for styring i spillet. Tastatur og mus og handlingen omkring at opbygge en civilisation og hær er det gennemgående tema i mange computerspil. Det gør det nemt for personer med erfaring med disse spil af benytte og forstå Darwinia. For nye brugere er der instruktion til hvordan interaktionen foregår og hvordan med styrer.

Back: Reading with the body
Det benyttes proprioception i værket. Musen og tastaturet er kroppens forlængede arm i den virtuelle verden.

Darwinia er et ”darwinistisk” microkosmos, som spilleren er med til at påvirke og opretholde. For at forstå spillet og alle dets funktioner til bunds er det nødvendigt at købe det og bruge mange timer på at spille og udforske det.

Erato: Webessay

2006-03-06T13:54:00.000+01:00

Sitet ”Webessay (– en poetik undervejs)”, er en hyldest til essayet som udtryksform. Sitet indeholder 4 overordnede kategorier: ”Storbyferien”, ”Rumturisme”, ”Den Indre Rejse” og ”Den videnskabelige ekspedition” med hver 14-16 underkategorier som er repræsenteret ved små collageagtige billeder med forskellige kryptiske titler som fx ”byplan” og ”stofskifte” vedhæftet i siden. Underkategorierne dækker så igen over 4-8 essays af varierende stil, længde og sågar fonte, som er med til at give sitet et meget varierende, og lettere forvirrende, udtryk.

Selve layoutet er meget minimalistisk / popkunstagtigt med referencer til bl.a. luftpost i kraft af mønstre og baggrunde som ligner det man kender fra hhv. kuverter til luftpost, frimærker samt postkort.

Nogle af essayene er (vist nok) forfattet af sitets redaktører, mens andre er gengivelser af blandt andre kendte filosoffer som Kierkegaard, Lyotard og Barthes. Stilmæssigt spænder essayene meget bredt, fra udsnit af, formentlig, større videnskabelige disputatser, til fragmenterede former for knæk-prosa af forskellige længde og kvalitet.

Back:

I forhold til Back’s modalitetsbegreb, er sitet forholdsvist traditionel, da det kun gør brug af tekst og billeder. Alligevel skaber billederne og teksten tilsammen, en interessant sammenhæng, som spiller på den enkeltes net at associationer. Back taler i denne forbindelse om ”schemas” og kognition - hvordan et individ trækker på tidligere erfaringer i fortolkningen af tekster. I den henseende er ”Webessay” interessant, da det virker som om man bevidst har skabt et univers som der kan fortolkes forskelligt på. Der er ingen kronologi i præsentationen af essayene, og oplevelsen skabes i stedet på baggrund af brugerens nysgerrighed og lyst til at udforse.

Kort sagt virker det som om at man bevidst har forsøgt at skabe en form for labyrintisk univers af tekster af meget forskellig karaktér, som skal aktivere brugerens akkumulerede præferencer. Sagt med Back’s ord: ”The user is reading the provided schema set by filtering it through his or her own experience.” (s. 167)

Cubit

Ser vi på hvad Cubit siger, kan vi tale om at hans hierarki-begreb ikke har den helt store relevans for oplevelsen af sitet. Da de benyttede medier, primært udgøres af tekst og billeder, foregår der ikke nogen stor kamp mellem forskellige typer medier, som har betydning for oplevelsen af sitet. Tværtimod er det de forskellige tekster der i sidste ende er i fokus, og selvom billederne spiller en rolle på sitet, står teksterne i sidste ende som det helt centrale.

I forhold til Cubits andet begreb om organisk struktur, må ”Webessay” siges at stille sig blandet herfor. På den ene side er sitet præget af et meget pænt interface, men ikonerne og kategorierne er flertydige og uklare, ligesom den overordnede sammenhæng i strukturen på siden, med vilje er gjort ikke-eksisterende. Hertil kommer det tidligere nævnte faktum, at de enkelte essays bliver præsenteret med forskellige skrifttyper og -størrelser, som lige præcis er det modsatte af den kontinuitet Cubit taler om i forbindelse med organiske stilarter som er konsekvente i deres stil ned til de små detaljer.

Af Cubits 3 begreber er montagebegrebet det mest aktuelle at tage fat på i forbindelse med ”Webessays”. Cubit nævner bl.a. ”jodi.org” som eksempel på montage/collage, og selvom ”Webessays” ikke er lige så gennemført montagepræget i sin stil, rummer sitet alligevel elementer som minder om, både i form af billederne, og overskrifterne til de enkelte essays, som begge er kryptiske.

Et andet sted hvor det ville være på sin plads at tale om collage, er i forhold til de meget forskellige typer af essays. Ét essay handler om Luhmanns altomfavnende forfatterskab og metoder, mens andre essays befinder sig mere på ”mikroniveau” og forsøger at beskrive bestemte følelser eller tilstande.

Det er især denne kontrast i essayene som gør ”Webessay” interessant. Normalt ved vi nogenlunde hvad vi kan forvente os af et website, hvad vi kan læse om hvis vi klikker hér eller dér. Sådan er det ikke på ”Webessay”. Her findes der kun én, meget bred fællesnævner: Essaystilen. Og i stedet for at katalogisere sitet efter forfatter, emne, eller stil, optræder de forskellige essays side om side og hulter til bulter på en måde som giver siden et specielt, men interessant univers.

Webessay - Terpsichore

2006-03-05T23:54:00.000+01:00

Vi har prøvet at udforme opgaven som en multimedieproduktion, men da Blogger ikke understøtter animationer har vi været nødsaget til at præsentere den som enkeltbilleder. Her er et link til vores multimedieudgave.

Euterpe - Øvelse 5

2006-03-05T22:54:00.000+01:00

I Mellomtiden

Vi er i en eller anden form for drømmeverden – i et erindringsunivers, hvor brudstykker af tanker og minder bliver stykket sammen.
Den arbejder med flere modaliteter: Lyd, tekst og billeder (både still og levende)

Jo dybere vi går på sitet jo mere alvorlig og melankolsk bliver det. Index-siden har et meget bankagtigt formelt udtryk, undersiderne (familie, venner, elskere og alene) har mindre formelle, men sigende udseende og herunder ligger en mere melankolsk og alvorlig side. Det kan tolkes som et billede på en identitets ydre og indre.

I mellemtiden: Kan referer til at være gammel og se tilbage i tiden – ”Hvad skete der egentlig i mit liv?”. Man kan også se ”I mellemtiden” som refererende til al den tid man bruger uden for sit arbejde el. det man arbejder målrettet frem imod. Altså al den tid man ikke bruger på sin kariere og målrettet at skabe sin identitet, bruger man med familie, elskere, venner eller alene. Vi fokuserer ofte på hvad vi laver; uddannelse, arbejde, fritidsinteresse, oplevelser, realisering af selvet og ikke i så høj grad på resten. Hvem er vi i grunden, når vi ikke er i gang med at realiserer os selv.

Hierarki
Det visuelle er umiddelbart i fokus og altså øverst i hierakiet iflg. Cubitt, som det meningsgivende på sitet. Men lyden skaber sammen med billderne den særlige stemning af at være i drømmeland og bidrager også til en ny tolkning af billederne. Så på den måde kan man godt sige at musikken i et vist omfang sidestiller sig med det visuelle udtryk.

Organisk
Opbygningen og udtrykket på siden er organisk. De forskellige medier, der inddrages i sitet er smeltet sammen og udgør tilsammen selve meningen med sitet. Navigationen og opbygningen af sitet er meget klassik bygget op og hjælper til at skabe helheden.

Montage
Montage i værket kan være at lyden og billederne ikke altid passer sammen.
Modsætninger: F.eks. under ”Elskere” illustrerer forsiden umiddelbar hvad vi kan forbinde med overskriften ”Elskere”. Når man derimod bevæger sig længere ind, møder vi kun ensomhed. På den måde kan man sige, at der bruges en form for juxtaposition idet elskere forbindes med i hvert fald to personer. Formålet med at juxtapositionerer i denne forbindelse kan være at illustrere savnet, som også kan eksistere i forbindelse med elskende….

Under kategorien ”Familie” møder vi under overskriften ”Lykke” en lille film fra 50´erne, af optagelser med børn og forældre. Når vi er inde under ”Familie” og ”Lykke” og ovenikøbet ser klip af børn, kunne vi godt have forestillet os at sidde tilbage med en mere glad fornemmelse efter oplevelsen. Men både filmen, hvor forældre drøner rundt i smalfilmsfart med deres børn i barnevogne og den underliggende musik, som er elektronisk og hektisk, giver et mere stresset og ubekvemt billede af ”Familie-Lykke-Børnefamilie” begrebet. Igen en brug af juxtaposition.

Melpomene-gruppen_øvelse5

2006-03-05T13:50:00.000+01:00

Hjemmesiden www.imellomtiden.no er et oplevelses univers udviklet og programmeret af ”visual funk” og støttet af Norsk Kulturråd. Hjemmesiden er bygget op omkring fire forskellige temaer; venner, familie, elskere og alene. Hvert tema har benyttet forskellige modaliteter således at temaernes stemninger forstærkes.

Efter vores opfattelse har siden ikke andet formål end at fungere som underholdning. Man kan på siden gå på oplevelse i hjemmesidens fire temaer, og derved blive stimuleret følelsesmæssigt.

Back:

Siden gør brug af forskellige ”modaliteter” – både af den visuelle modality, den emotionelle modality og af lyd-modality.

Brugen af billeder og lyd ligger tæt på den konventionelle brug af disse – lyden er ikke forvrænget, en stor del af billederne er gengivet i deres originale form. Det gør siden let tilgængelig og let at aflæse.
Også brugen af farver appellerer til det emotionelle: brugen af den røde farve til temaet ”elskende”, farven sort til temaet ”alene”, og siden har generelt et meget nostalgisk/romantisk udtryk.

Der er gjort brug af abstrakte symboler på ikonerne, der leder brugeren rundt på siden, f.eks. et øje for sider med billeder eller film og hjerter på siden med de elskende.
Disse symboler er så indgroet i vores dagligdag/kultur, at de aflæses med det samme.

Man aflæser siden ved hjælp af det traditionelle ”schema” for aflæsning/afkodning af hjemmesider. Man klikker på ikonerne og lader musen glide henover billederne. Siden er meget traditionelt opbygget i dens brug af de grafiske elementer, let genkendelige ikoner for navigation og overordnet et brugervenligt interface.

Cubitt:

Analyserer man www.imelleomtiden.no ud fra Cubitts tre strategier, er der et hierarki at spore på siden, hvor billeder står lidt stærkere end teksten. Teksten understøtter hovedsageligt billederne på siden, og de tre ”smalfilm” på siden akkompagneres slet ikke af tekst. Også lyden understreger den visuelle stemning mere end det tekstuelle på siden.

Tager man fat på Cubitts organiske koncept, så må hierarkiet på siden selvsagt medføre, at der ikke er en rent demokratisk fordeling af medier på siden – vi synes dog stadig, at der skabes en helhed – en unity –mellem billeder og lyd, der sammen udgør en fortælling – uanset om den er let at afkode eller ej.

Brugen af de forskellige modaliteter på siden: still images, moving images, film og lyd gør, at også montagestrategien er til stede. De idylliske familiebilleder akkompagneres af dyster musik og skaber en kontrast (juxtapposition) og forvirring hos brugeren – hvad er det, man ønsker at signalere på siden? De tre af sidens emner har titler med positive konnotationer såsom Familie, Venner og Elskende, hvor det sidste emne Alene, er det eneste med en negativ klang – også her skabes der en kontrast - imellem det at være alene, og det at være omgivet af mennesker, man holder af.
Der er dog ikke noget overraskende i www.imellomtiden.nu’s montage – blandingen af billeder, tekst og lyd fremstår ikke i en form, der adskiller sig meget fra måden, hvorpå det ellers bruges på nettet.

Thalia: Exercise 5

2006-03-03T12:09:00.000+01:00

The Virtual disapperance of Miriam

http://www.dreamingmethods.com/miriam/
Sitet er en interaktiv shortstory inddelt i 4 afsnit: 1. Missing you already, 2. House of Sam, 3. Palying the Male Lead og 4. Miriam. Sitet tilbyder interaktivitet ved valgmulighederne af disse dele, men fortællingen lægger op til en lineær gennemgang ud fra de nummererede dele. Den eneste måde, hvorpå det er muligt at interagere med sitet er ved at klikke sig et skridt videre i fortællingen, som derved følges lineært. Det er ikke muligt at ændre rækkefølgen indenfor hver af de 4 dele.

Der er en række modaliteter i spil på siden: Lyd, billede og tekst. Teksten er i centrum og det er den, der former de andre modaliteter.
Tekstens rent grafiske udformning er på mange måder med til at tegne det ’miljø’ som fortællingen udspiller sig i. Hertil kommer, at den grafiske udformning også flere steder kommenterer på indholdet i selve teksten. Flere steder udgør teksten i sig selv billeder af det beskrevne, idet det tager formen som det, der beskrives.

Lyd spiller ligeledes en afgørende rolle på sitet, da lyden er med til at gøre siden dramatisk og skaber en lidt utryk og sitrende stemning.
I forhold til Cubitts tre mediestrategier vil vi placere sitet indenfor montagestrategien. Sitet består overordnet af en sammenblanding af en række forskellige tekstgenrer: manuskript, chat, hypertekst samt metaforik fra computerspil, men de er skrapt adskilt fra hinanden. Montagestrategien udgør en risiko for, at sitet fremstår meningsløst, men der er på sitet konstante referencer til fortællingen gennem de forskellige genrer.

Sitet kan dog også placeres indenfor den hierarkiske strategi idet teksten er det overordnede medie. Der benyttes mange tekstuelle virkemidler og teksten er det bærende narrativ i historien. Men samtidigt spiller det grafiske udtryk på siden en vigtig rolle, idet det er med til at skabe stemningen og selve oplevelsen på siden. Det specielle ved oplevelsen er, at der er et dialektisk spil mellem den rene tekst og det grafiske udtryk. Det er den visuelle oplevelse, der skaber lysten til at fortsætte ’jagten på Miriam’.

Bagsædestrisser - Apollon opg. 5

2006-03-03T10:57:00.000+01:00

http://www.dr.dk/radiodrama/forestilling/strisser.htm

Bagsædestrisser er en ”interaktiv radio- og netkrimi”, en sammensmeltning af et computerspil og et traditionelt radiospil. I første introtekst – de metadata som omkranser mediet og fortæller os, hvordan vi skal forstå det - står der, at ”I denne historie bestemmer DU, hvad der skal ske”. Dette på trods står der også – når man kommer til introtekst 2 - at man skal finde sin tålmodighed frem, hvis man er vant til computerspil.

Selve historien går ud på, at man er nyansat ”strisser”, der skal sidde på bagsædet hos to ret ensporede betjente. Vi kan læse ud af introtekst 1, at der er sket et mord, som vi skal være med til at opklare, men efter 20 min. havde vi stadig ikke fundet liget – vi kørte bare rundt og rundt i de forskellige kvarterer, mens forsædestrisserne kommenterer forbipasserende kvinder og danskere med anden etnisk baggrund. Idet spillet starter, udfylder man sit navn og fødselsdato, hvilket ikke bliver brugt i nogen sammenhæng. En meget god detalje er den plastikkop, man får i starten. Som en ikonisk repræsentation kan man under hele stykket med musen fylde den op og drikke med ret overdrevne slurpelyde (Foley sounds), og ved cirka hver fjerde kop siger den ene forsædestrisser ”du er den hårdeste kaffedrikker..”.'

Derudover har man et håndtag, man kan dreje på. Vi går ud fra, at det er for at illustrere, at man ruller vinduet ned, men det har ingen ”effekt”. Gennem hele krimien vises også en radio, men dens eneste funktion er, at man kan til- eller fravælge at høre opera samtidigt med, at krimien bliver fortalt. Undervejs bliver man også spurgt om, hvilket distrikt man vil køre til og har på den måde indflydelse på, i hvilken rækkefølge historien bliver fortalt. Derudover bliver man stillet forskellige spørgsmål, der dog ikke direkte knytter sig til handlingen a la ”Hvad er værst: regn eller blæst?”.

Udfra Cubitts teori om hierakisk strategi er det vores indtryk, at det altdominerende medie i dette stykke er radiospillet, da langt størstedelen af stykket aflæses auditivt. På trods af dette, er det skema, vi sætter bagsædestrisser ind i, og som generer forventninger, først og fremmest computerspilsgenren, fordi 1) stykket foregår på en computer – som stadig mere er spillets end radioens domæne – og fordi 2) vi ikke er vant til radiospilsgenren og dermed ikke har noget veludviklet skema, som vi kan sætte stykket ind i. Og netop fordi vores forventninger er, at vi har at gøre med computergenren, lever stykket ikke op til den spænding og de interaktive muligheder, man normalt har i et computerspil. Men vi er selvfølgelig klar over, at den primære genre som sagt er inden for radioens domæne, og derfor er det muligt, at hvis man er vant til radiospil, at man så finder det sjovt at prøve at være ”hovedperson” i et stykke.

Men vi blev alligevel lidt skuffede – på trods af introteksten – over, at de interaktive handlemuligheder man har, ikke har en større effekt.

Stemningen i stykket er dog godt lavet, det mørke visuelle understøtter godt den dystre lydside. Men historien fænger desværre aldrig rigtig, i hvert fald ikke i den rækkefølge vi fik den fortalt. Som multimedie er det en interessant sammensmeltning, men i vores øjne er historien for langtrukken i forhold til de begrænsede interaktive handlemuligheder.

Urania - opgave 5

2006-02-28T19:51:00.000+01:00

Kunstværk: "What we will"
http://www.z360.com/what/

Vores kunstværk kan hurtigt opsummeres til en 360 graders præsentation af hovedpersonen Richards liv. Vi følger ham gennem 24 episoder – en for hver af døgnets timer, der udfolder sig forskellige steder i London.

Hvis vi skal se på de 3 strategier som Cubitt stiller op: hierarkisk, organisk og montage, har vores kunstværk demokrati mellem sine medier. Tekst, lyd og det visuelle i form af 360 grader billeder har samme vægt og understøtter sammen historien om Richards døgn.

Som Cubitt er inde på det - gennem poeten Coleridge, indeholder kunstværket i sig selv, begrundelsen hvorfor det er lavet som det er. ”A work of art contains within itself the reason why it os so and not otherwise” Vi accepterer den måde kunstværket er sat op på og stiller ikke spørgsmålstegn ved det. Kunstneren har opnået den harmoni som er kendetegnende ved den organiske strategi. Denne romantiske tradition for at fremstille ting holistisk er Cubitt kritisk over for, da virkeligheden er fragmenteret og bør fremstilles sådan.

Tiden er organisk i forlængelse af den valgte strategi. Det er ligegyldigt hvor man vælger at starte. Historien er ’loop’et’ og fortsætter i cirkler – som navigationsuret, i det uendelige.

Selvom kunstværket holder sig inden for den organiske strategi, eksperimentere kunstneren med formen i hvad vi ser som ’mellemrummet / the gap’ når man klikker på brevene. I disse mellemrum bliver montagestrategien udforsket. Billeder af hænder, ansigter, kirkerum, mobiltelefoner m.m. bliver sat sammen på uvanlige måder og sættes sammen med lydlandskaber bestående af hvisken og kirkemusik, hvorved montagen opstår. En montage med en symbolik som helt klart henviser til noget religiøst, hvilket er en kontrast til vores hovedperson Richard, som både drikker sig fuld og ikke kan huske hvem han går i seng med.

I 360 grader billederne er det ikke vanskeligt at afkode, men i mellemrummene gør vi brug af vores skemaer som Back er inde på, for at afkode budskabet.
I ’mellemrummet’ ser vi vores stræben efter det guddommelige – med hænder der stræber mod himlen.

Som Back er inde på ønsker hun kroppen tænkt ind i kunstværket. Vores kunstværk arbejder bredt med kroppen inden for de tekniske muligheder som er givet i dag. Ting skal aktiveres på skærmen via musen i et 360 graders perspektiv. Lyden er medtænkt og stiller eksistentialistiske spørgsmål og giver dybde til kunstværket.

Kunstnerens intentioner med værket er at vise længslen efter samhørigheden (med gud) versus det fragmenterede single liv der portræteres (vores hovedperson). Vi længes efter romantismens "unity", men lever fragmentarisk og i ensomhed.

Exercise 5: Polyhymnia and What We Will

2006-02-28T18:05:00.000+01:00

"What We Will" er en "navigable and interactive dramatic 'circumstance'", hvor man har muligheden for at bevæge sig rundt i et antal panoramiske billeder, modsvarende døgnets 24 timer. Billederne akkompagneres af småpoetiske tekster og noget forskelligt baggrundsstøj, der alle har et eller andet at gøre med billedematerialet.

En række modaliteter bruges i præsentationen af sitets indhold: Billede/tekst, lyd. Herunder en række submodaliteter: Tekst, 360-graders billeder, animation, videosekvenser - sang, baggrundsstøj og tale. Som i mange andre tilfælde, hvor indhold medieres over internettet, er det det visuelle materiale, der dominerer. Omdrejningspunktet for de dramatiske omstændigheder er et navigerbart panorama over London, hvor man kan vælge sig ind på nogle øjeblikke i den cykliske fortælling, der strækker sig over et døgn i en række menneskers liv. Små, poetiske tekster præsenteres som billedtekst/hint til fortolkning af de enkelte 'circumstances'.

Interaktionen er baseret på museklik og -træk - et schema vi kender fra vores almindelige omgang med internettet, hvor man afsøger skærmbilledet med musen for at finde 'klikbare' områder - på denne måde kommer værket ikke til at virke utåligt fremmed at navigere i.

What We Will virker mest af alt som en udstilling af datidens teknologiske muligheder. Der er brugt meget energi i brugen af panoramabilleder - hvad der er meget brugt af ejendomsmæglere idag. Ejendomsmæglere benytter dog teknologien på ret konkret vis idag, hvor What We Will er mere udflydende. Fortællingen - hvis der er en - er som sagt cyklisk og kan ikke forstås i en almindelig liniær sammenhæng, og her kan beskueren blive sat af, da det også virker som om, at sitet ikke rigtigt Will noget andet end at præsentere os for en række øjebliksbilleder. Det er op til brugeren at finde mening i galskaben ved at optrevle informationer og sammenhænge selv. Men der skal nok en god portion nysgerrighed og kedsomhed til, før det bliver rigtigt aktuelt.

Hvis man sidder med det rette udstyr ved hånden, arbejder lyd og billeder (og tekst) sammen på tilfredsstillende vis. Nogle gange er sammenhængen mere løs end andre, men det opståede spændingsfelt bliver på naturlig vis til en del af 'omstændighederne'.

Om man så har lyst til at bruge tid på det, er en anden sag ...

Melpomene-gruppen.

2006-02-28T11:21:00.000+01:00

Det er tragisk for tragediemusens gruppe, at de ikke har nået at lægge deres besyv ud på bloggen inden deadline – men ud kom den!!!!

Immediacy

Graden af immediacy i filmen Run Lola Run er efter vores mening ikke særlig høj. Efter vores opfattelse er immediation præget af en høj grad af transparens, der gør, at beskueren føler sig som en del af mediet. Grænsen mellem virkelighed og mediet smelter sammen.

Når man ser filmen Run Lola Run, befinder man sig helt klart i rollen som beskuer.
Gentagelsesfaktoren i filmen blev for os et irritationsmoment – da handlingen starter forfra for tredje gang, blev vi utålmodige og meget bevidste om vores rolle som inaktiv beskuer.
Filmens opbygning minder utroligt meget om et computerspil. De fleste mennesker synes, at det er sjovere at spille selv end at iagttage andre spille. Da Lola løber banen igennem tredje gang, er man ved at få nok, og har lyst til selv at tage over og påvirke spillet.

Det er denne bevidsthed om, at dette ikke kan lade sig gøre, der medvirker til, at vi synes, at graden af immediacy i filmen er lav.

Omvendt kan man sige, at der er elementer i filmen, der gør, at man lever sig ind i Lolas frustrationer. Særligt at Lola er under et enormt tidspres gør, at man mærker suget i maven og håber på, at hun nå det. Man opsluges derved af mediet.
Man behøver derfor ikke altid selv at kunne påvirke mediet for at blive opslugt af det.

Hypermediacy

Der er gjort stor brug af hypermediacy i filmen, hvor der gøres brug af mange forskellige medier.

- Lola bliver afbilledet på fjernsynet som tegneserie.
- Menneskers skæbne afbilledes i polaroidfotografier.
- Baggrundsmusikken giver associationer til musikvideoer og computerspilsmusik
- Associationerne til computerspil

Remediation

Vi ser filmen som een remediation, hvor andre mediegenrer overføres til filmmediet:

- computerspillets narration overføres til filmmediet: Den korte præsentation af spillerne; man har flere liv; når man dør, begynder man helt forfra og bygger på de erfaringer, man har gjort sig gennem tidligere spil.(Eksempler: Forhindringer som dørmanden, hunden på trappen, at ambulancemændene ikke vil lade Lola køre med og i næste spil springer hun ind ad bagdøren, hun lærer at betjene pistolen, hun lærer, at faderen ikke vil hjælpe…..)

- Tegneseriemediet overføres til filmmediet, man ser Lolas historie som tegnefilm på moderens fjernsyn. Dette giver også en handling-i-handling-effekt.

- Brugen af ”fotoalbum”, hvor menneskers skæbne afbilledes i polariodfotos, som der bladres igennem.

Thalia: Hypermediacy Lola Hypermediacy

2006-02-27T23:31:00.000+01:00

Vi diskuterede hvor slående det var, at filmen "Run Lola Run" bruger en række virkemidler, som vi kender fra computermediet, mere præcist computerspil.

Remedieringen findes i såvel filmens enkeltelementer som i dens narrative struktur.

De enkeltelementer, som er lånt fra spilgenren, er bl.a.
- Måden, som filmen begynder på, hvor præsentationen af karaktererne udspiller sig som om, beskueren selv kan vælge sin karakter.
- Karakterernes endeligt, hvor scenen fader ud i rødt, som i et shoot-em-up-spil, mens karakteren ser ind i kameraet.
- Måden Lola bevæger sig på, løbende som i Lara Croft.
- Der er hjælpere undervejs, vagtmanden, hunden mv.
- Hovedkarakteren har en speciel evne (sit skrig), som hun bliver bedre til at anvende efterhånden, som handlingen skrider frem.

Også selve filmens narrative stuktur er et eksempel på remediering.
- Som i et spil er der mulighed for at vælge mange veje gennem historien - og alt efter hvordan personerne handler, ender handlingen forskelligt i hver af de narrative forløb.
- Hovedpersonen Lola synes at blive klogere for hvert narrative gennemløb og bruger sin erfaring til at "vinde med".
- De mange små sideforløb, hvor beskueren får indsigt i livet hos de personer, Lola møder, har også paralleller i spilgenren (fx i adventurespil).

Vi mener, at filmen er et godt eksempel på et hypermedielt produkt. Det gør i den grad opmærksom på sig selv som et medie. Ikke kun ved åbenlyst at implementere virkemidler fra spilgenren, men også ved at bruge elementer fra andre medier:
- fx musik-videoer: mange subjektive kameravinkler, hurtige klip (ofte i takt til musikken)
- Fotografi: polaroid-snapshots af fremtiden hos bipersonerne
- Tegnefilm: Filmsekvenser i begyndelsen og af Lola på trappen.

"Run Lola Run" er et glimrende eksempel på den dobbelthed, som Bolter og Grusin omtaler (s. 45-51). Filmen er på den ene side ekstremt hypermedieret - og gør i den grad opmærksom på sig selv som medie, mens den på den ande side side søger at skabe immediacy via sine lånte virkemidler.

Man kan således tale om, at der sker en udvikling i filmen i graden af immediacy. I begyndelsen er der distance mellem beskueren og karaktererne i filmen. Beskueren ser på handlingen, men er samtidig meget opmærksom på mediet (dv, der er tale om "looking at"). I takt med at beskueren accepterer de lånte virkemidler stiger graden af immediacy, og beskueren suges mere og mere ind i handlingen og ser stadig mere igennem selve mediet og ind i fiktionen (looking through). Med Qvortrups termer (s. 359) kan man tale om, at mediet først udøver en indskrænkelse og dernæst en frigørelse i forhold til beskueren.

Run Lola Run

2006-02-27T21:50:00.000+01:00

Great fun to read your analysis of the film. As usual I say that there isn´t a right or wrong answer, it is just about having good discussions that let you use the theory in some meaningful way, and I think everybody succeeds in that. No single group has covered all the possibilities, but if you go back and read them all you will get a lot of tips and ideas of how to use the theories.
This post is just to pass on a couple of links, apart from the Grieb text you got, I have found 2 online texts that try to do the same that you did on the exercise. This one introduces the interesting and very relevant idea of database narratives. And this one has excellent summaries of the concepts for those of you still struggling. God fornøjelse!

Erato

2006-02-27T16:40:00.000+01:00

”RUN LOLA RUN”
En anderledes filmoplevelse end den traditionelle. Adrenalinen pumper hos os seere, lige fra begyndelsen. Vores ”heltinde” skal udføre sin mission inden et bestemt klokkeslæt, hvis ikke afføder det grusomme konsekvenser. Undervejs møder hun forskellige forhindringer, som er afgørende for hendes næste skridt. Når hun at fremskaffe 100.000 mark, som hendes kæreste har mistet i toget og skal aflevere til sin ”arbejdsgiver”? Instruktøren vælger at give os 3 forskellige bud på hvordan forløbet udvikler sig.

Filmen gør brug af forskellig medier, som bliver mikset på kryds og tværs (remediation). En slags earth-goggle, hvor vi starter et sted i universet hvorfra der bliver zoomet ind på handlingsstedet. Vores hovedpersoner bliver præsenteret af mug-shots. Vi ser den løbende Lola animeret som i en tegnefilm (hypermediacy). Split-screen, skift mellem farve og sort/hvid, glas, der smadrer ved et højt skrig, slowmotion af et telefonrør, der svæver i luften. Mens vi følger den løbende Lola støder hun på forskellige mennesker på sin vej. Der bliver klippet og vist en hurtig historie om hvad der vil ske dem fremover.
Den hektiske stemning bliver hjulpet på vej af tekno musik, der spiller gennem hele filmen. Lydniveauet stiger proportionelt med forøget på at iscenesætte højdepunkterne.
Tiden er også en vigtig faktor i filmen, hvilket vi hele tiden bliver gjort opmærksomme på. Det eneste øjeblik hvor tiden ikke er altafgørende er hvor vores to hovedpersoner ligger i sengen og taler sammen.

Filmen er sammensat af flere forskellige kunstgenrer (dette ord har vi tilladt os at bruge uden at komme ind på hvad kunst er). Er det en 80 minutters lang musik video, der bliver krydret med animation og still photography? Denne blanding er vi også blevet introduceret til i AHA’s musikvidoe take on me.

Er det en moderne version af computerspillet hvor vores heltinde skal redde sin udkårende, men må først gå igennem en masse forhindringer før det lykkes? Lykkes det ikke første gang, kan vi bare prøve igen, indtil vi når målet og den slutning vi ønsker? Vi kan selvfølgelig ikke styre filmen på samme måde som et computerspil, men vi kan vælge mellem 3 forskellige løsninger. Valget mellem forskellige slutløsninger er set før, både i bøger og teaterstykker.

Clio øvelse 4: Run Lola Run

2006-02-27T16:39:00.000+01:00

Øvelse 4: Run Lola Run.

Filmen ‘Run Lola Run’ inddrager forskellige medier i filmmediet; tegnefilm, computerspil, still-fotos og hypertekst. Den kan derfor karakteriseres som hypermediel. Filmen starter med en tegnefilmintro, hvor man ser en pige der løber og et farverigt univers som hun suges ind i. Dernæst introduceres skuespillerne på en måde der kendes fra computerspil, hvor man vælger sin avartar.

På mange måder virker det som om filmen gerne vil være et computerspil. Filmens forløb kan sammenlignes med et platformspil, hvor avartaren Lola
har tre liv eller forsøg på at vinde spillet. Forskellen er så at det ikke er brugeren der styrer avartaren men filmens forfatter. Når Lola eller kæresten er død, kan forfatteren få lov til at spille
sekvensen en gang til med mulighed for at vælge et andet forløb og dermed vinde spillet.

Der hvor forfatteren ændrer filmens forløb bliver den til en tegnefilm. Når Lola løber ned ad trappen hjemme i sin opgang, lader forfatteren Lola i første omgang passere en bidsk hund, i anden omgang lader han hende snuble på trappen og i tredie omgang hopper hun over hunden og sparer derved tid.

Hvad der sker på trappen enten forsinker eller lader Lola komme hurtigere afsted, og hvad der sker i resten af filmen afhænger af dette. At denne
sekvens er vist som tegnefilm kan hentyde til det unaturlige, ved at få lov til at gå tilbage i tiden og ændre på handlingen, i og med at tegnefilm er mindre lig virkeligheden end en filmet sekvens. Tilslut i filmen vinder Lola eller forfatteren spillet, "happy ending" og man kan bevæge sig op på level 2 eller vente på at en toer udkommer.

Filmen og musikken er tidstypisk. Det hårde beat, den høje puls. Henvender sig til store teenagere. Forældrekonflikter. Oprør, kriminalitet og fart.

Munde som overgange. Intro til filmen. Medusahovedet. Tegnede munde i tunnellen som Lola griber ud efter. Rødt blod ud af mundene inden de begiver sig ind i den røde metatilstand, hvorfra de træffer valg om deres tilbagevenden til livet, igennem (mund/øjne). Den eneste gang de kysser er i den sidste "films", sidste sekvens, hvor ingen taber, men begge vinder. Her hinanden, sig selv og skatten. En pagt. Et fysisk
symbol som "hyperlink" til det næste udviklingstrin.

Hypermediacy: mange medier i ét medie. Bruges som overgange, ex. TV - trappe.
Karakterene: ses front/side, som i computerspil. Stills, musik, tiden spiller en væsentlig rolle. Tidsbevidst i forhold til mediet. Mediet er synligt som "film".

Immediacy: omgivet/indvolveret i mediet: formen skifter mellem genre, men det forstyrrer ikke. Vi accepterer stilen, vi har tilpasset os tempoet og medierne. Mediet bruges som middel, ikke som mål, i et narrativt univers.
I de tre parallelforløb: de små ting har indvirkning, de er nøglerne til de forskellige historieudviklinger.

Remediation: mediet i en ny kontekst. Rødfilter, tegnefilm, zoomeffekter, hurtige still klip. Film med flere mulige forløb.

Terpsichore: ”Lola rennt” fra computerspil til film

2006-02-27T12:27:00.000+01:00

”… 20 minutter til at skaffe 100.000 DM. Det er, hvad Lola har - ellers bliver hendes elskede Manni slået til plukfisk af en stor fyr med mørke briller og læderjakke. Og spillet starter: Nu!Lola sprinter ned af trappen, ud på gaden - hvad nu? Til højre eller venstre? Hvert valg har konsekvenser, hvert sekund tæller. Hen i banken til far - der har de i hvert fald pengene. Hvilke overtalelsesmetoder må Lola tage i brug? Hurtigt videre: Finde Manni, inden han gør noget dumt - eller inden de mørke briller og læderjakken finder ham uden de 100.000 DM. Men pas på! Et fejltrin er skæbnesvangert - har Lola taget de rigtige beslutninger undervejs?
Dét er historien i "Lola rennt". Men lad dig ikke narre: Du får meget mere end dét. Du får Lola - en vaskeægte action-heltinde, der drøner afsted med en rødt flammende hårpragt flagrende efter sit kønne hoved. Du får en film, der jonglerer med sin historie som en anden kunstfilm, men som pumper adrenalin som et spændende spil og tryllebinder eleverne. "Lola rennt" presser filmmediet helt ud på kanten. Lad ikke noget komme bag på dig. Og husk: Game Over, når du er død tre gange - eller når du har vundet spillet!”1

Remediation
I filmen er der mange eksempler på remediation, i større eller mindre grad. Nogle af de meget klare eksempler ses: Når fjernsynet der viser en film af domino brikker der falder og i det andets fjernsyn, der viser en animations film af Lola der løber ned af trappen – der skifter over til at Lola komme ud af huset, den animerede mand der kommer med en kort kommentar i starten af filmen, eller billedserierne af diverse skæbner som Lola møder, samt da Lola ’roterer’ imellem stilbilleder af hendes muligheder, at låne pengene fra.

De mindre synlige eksempler på remediation er de forskellige filmteknikker, der er anvendes igennem filmen. Bl.a. filtre, lyssætning, lydeffekter, slowmotion, soundtrack mv.

Immediation:
Overordnet mener vi, at man er så bevidst om alle de virkemidler der bruges gennem filmen, at mediet hele tiden er så nærværende at det er svært at komme med eksempler på decideret immediation, vi mener at dette i høj grad skyldes, at filmen ikke søger imod realismen, men snarere imod en oplevelse. Dog er der enkelte tidspunkter (klip), der til en hvis grad kan opleves, som om der ikke er noget medie imellem iagttageren og det sete, fx; når uret på bygningen vises, turen ned af gangen til faderens kontor, når man passere nonnerne og samt ved roulettebordet.

Hypermediation:
Grundlæggende anvender filmen ikke andre medier end billede og lyd, og vi mener derfor ikke, at der er tale om hypermediation i filmen. Men som nævnt overfor bliver der i filmen inddraget effekter fra computerspil-genren, og der er gentagende eksempler på remediation i filmen.

[1] [http://www.tyskopgaver.dk/lola_rennt.htm]

The Polyhymnia take on "Lola Rennt"

2006-02-22T23:10:00.000+01:00

En række eksempler på elementer i filmen, som giver mening i forhold til Bolter & Grusins begreber følger ...

Hypermediacy:

Film-i-film: Tegnefilmen om Lolas løbetur på trappen bliver vist på en tv-skærm i filmens første scener.

Remediation:

Polaroidfotografier: Brugen af medier i andre medier øger opmærksomheden omkring det medierende medie.

Konventioner fra tegneserieverdenen: Lolas skrig smadrer glas.

Hypermediacy vs. immediacy:

Der veksles mellem immediacy og hypermediality, når filmen skifter handlingsspor og derved gør opmærksom på sig selv som film.

Remediated narration?

Pick and choose. De forskellige slutninger bærer tanken hen på den måde, hvorpå man i computerspil kan vælge sit eget handlingsforløb. I Lola Rennt er det dog stadigvæk instruktøren, der bestemmer, hvorfor vi får handlingen serveret tre gange. Havde Lola Rennt været et computerspil, havde vi nok kun oplevet ét handlingsforløb (ved én gennemspilning).

Filmen er koncentreret om et "what if?"-koncept. Det kan sætte nogle tanker igang om skæbne og valg - men kommer også til at minde om computerens procedurale databehandling (IF Lola tries to get a lift with ambulance -> THEN ambulance drives through glass -> GOTO Manni gets run over by ambulance).

Brugen af forskellige handlingsforløb kan tænkes som en parallel til load/save/restart-konceptet i computerspil. Når hovedpersonen dør, kan man bare starte forfra eller fortsætte fra et tidligere punkt i spillet.

Margit Grieb har (læser vi så senere) også gjort sammenligninger med computerspil. Storsindede, som vi er, vælger vi ikke at sagsøge hende for krænkelse af vor ophavsret.

The language issue (please gerne add comments)

2006-02-22T11:35:00.000+01:00

Some of you want to know if there are texts in danish equivalent to the ones in the kompendium, so that you can use them as supplement to our work in the course. As I said yesterday in the class: desvaerre ikke. :-( I have today been talking to my danish colleagues here at ITU and emailing with the people at the Center for Digital Aestetik Forksning i Århus to see if they were aware of more stuff that I could have missed when making the kompendium, but there isnt. They all use English texts in their teaching as well, and they tell me that this is very normal for an advanced course in a candidate education (of course they explain the concepts in danish, so maybe that is the problem?). The field of digital aesthetics is new and by definition international (the Internet has no frontiers), so the texts are in English, and even local researchers strive to publish in English and get some dialogue going across the net, it doesnt make a lot of sense to write in Danish as a researcher in this field.

Even so, the Center for Digital Æstetik Forksning tries to publish a series of publications in danish for formidling of their research (one of them is in the kompendium for session 6, it is their number 4), but they are not directly our topic of the course. Check them out here, at publikationer, they can be downloaded and there is stuff about kunst (4, 6, 9), digital music (1), metaphors and interfaces (2, 7, 8, 10), internet in general (3), emergence (5). As directly related to the session yesterday, you can find: "Vindue, Spejl, Skærm. Transparesmetaforik i nye medier" af Lars Kiel Bertelsen. I will keep telling you everytime there is something directly related.

Another connection is Niels Ole Finnemann´s book, Internettet i Mediehistorisk Perspektiv, where he talks about the interplay between old and new media (dog uden at directly refer to Bolters remediation) in pages 54-63. This is a textbook about computers as media, so I don´t think there will be more coincidences with our topics...

The last relevant thing in Danish for the course is the antology Digitale Verdener, of which there are several things in the kompendium already (I couldnt include more pga copyright). You are welcome to check it out, it is a collection of articles about new media, with a good aesthetic perspective. The reason why we dont use it as textbook is that it doesnt have a presentation of all the important theories, it is a collection of articles that study different digital objects, such as websites or computer games, so it cannot be a groundbook for us, desværre.

A good option for the students who are not sure that they understand the English texts is to come back to this blog often and read the exercises of your fellow students. For example, in the post below this one, the group Apollon explains the three main concepts of Bolter/Grusin in danish, as they have understood it. I will go in and give feedback later. But usually if you look at the exercises of the others you can get a lot out of what they write since exercises are usually about applying and understanding the readings.

I hope we can this way use the blog as an instrument of exchange and common learning space. I am really sorry my danish is not good enough to explain the complex concepts in your language, if I try it becomes really confusing as I cannot find the words. But I can understand much more than I can say, so please when studying something and unsure if you understand, post a question in the blog. YOu could for example try to define a concept in danish and then I can go in and tell you what I think. With the blog help, the english powerpoints and explanations and your fellow students exercises, it should become much clearer...

If you are wondering why the language is set to Danish in the kursusbasen for this course. I asked them to mention the 2 languages, since the course is a hybrid, but apparently the system doesnt accept that and can only take one. I described how the course would be: texts mostly in english with some in danish, lectures in english, seminars and exercises in danish plus your exams in danish, and they argued that since your work could happen all in danish, we should write "danish" so that people didnt think they didnt have a chance to use their language in the course. I have insisted on this since the first session where I introduced the course, well aware that it could be a put-off for some people. I am grateful that so many people decided to stay anyway and I hope that we can help each other making this a good learning experience, I am open to suggestions as to how to improve on this problem, please write comments!

Gruppe: Apollon - Øvelse 4

2006-02-21T12:01:00.000+01:00

Da vi som tidligere nævnt har valgt at lægge vores øvelsestid tirsdag formiddag i stedet for tirsdag eftermiddag/aften, har vi ikke kunnet lave dagens øvelse som beskrevet på bloggen, da øvelsen forudsætter at have set filmen ”Run Lola Run” under forelæsningen.

I stedet for har vi valgt at give et referat af de 3 nøglebegreber; Immediacy, Hypermediacy og Remediation sådan som de beskrives i dagens ene tekst af Bolter og Grusin.

Hypermediacy
Hypermediacy: A style of visual presentation whose goal is to remind the viewer of the medium. One of the two strategies of remediation; the other is (transparent) immediacy.
Det unikke ved hypermediacy er, at det kombinerer forskellige medier samt indeholder en form for interaktivitet, hvilket stammer fra TV og computerteknologier. Elementerne består af billeder, lyd, tekst, animation og video, som kan kombineres på forskellige måder. Dette udgør dermed et ikke-lineært medium af informationer. Specielt pga. interaktiviteten bliver det til et medie, der hverken har en start, midte eller slutning, da man kan starte et helt tilfældigt sted.

Et klassisk eksempel på hypermediacy er World Wide Web, hvorimod der ved film og DVD’er er tale om standard multimedier. Men denne forskel kan ofte være svær at skelne, da det kommer an på, hvordan et givent teknologisk medie er implementeret.

Immediacy
Immediacy: A style of visual presentation whose goal is to make the viewer forget the presence of the medium (canvas, photographic film, cinema, ...) and believe that he/ she is in the presence of the objects of representation. One of the two strategies of remediation.

I sammenhæng med Immediacy nævnes Virtual Reality da VR netop er essensen af Immediacy, nemlig behovet for at gøre mediet usynligt og fornægtelsen af dens bare eksistens.

Selve formålet med VR er at det skal give os mulighed for at bevæge os ind i et univers, der er så tæt på vores almindelige visuelle oplevelse som muligt, men dette besværliggøres i den grad af det forskellige udstyr, som fx hoveddisplays, man er nødt til at iføre sig for at indtræde i den virtuelle verden. I de tilfælde, hvor man skal bevæge sig rundt i de såkaldte ”caves” øger endnu mere distancen til den almindelige visuelle og henleder opmærksomheden på mediet.

Den stigende tendens til at ville gøre de digitale medier mere transparente og skabe et interfaceless interface, ses også andre steder end i den virtuelle verden. Desktop-metaforen er ligeledes et eksempel på at man har forsøgt at give mediet en mere ”hjemlig” fremtoning, så man tager fokus væk fra selve mediet og henleder opmærksomheden på ligheden med det fysiske skrivebord som de fleste mennesker kender.

Troen på at brugerne af digitale medier er naivt overbeviste om at det de ser på overfladen er det samme som det under overfladen har ikke rod i virkeligheden, men selve ønsket om at ville tro på, at det man ser, er virkelighed, er stærkt undervurderet og netop heri ligger måske årsagen til de digitale mediers brug af immediacy.

Remediation
Fra Wikipedia:
Remediation in terms of new media, is the representation of one medium in another.
(Jay David Bolter and Richard Grusin 1999)

Marshall McLuhan skriver i ”Understanding media” (1964), at indholdet af et hvilket som helst medie altid er et andet medie, dvs. at hvis et medie er repræsenteret i et andet medie, er der tale om Remediation. Remediation er en afgørende karakteristik af det nye digitale medie.

Det digitale medie kan være mere aggressivt i dets remediation, fx på CD-rom’er med rockmusik-koncerter, hvor det største omdannede medie er musik optaget på CD og dens sceneoptræden. Denne form for aggressiv remediation stiller både kilden og mål-mediet i relief.

Derudover kan det ny medie ”remediere” ved at prøve at optage det gamle medie fuldstændigt, sådan at diskontinuiteterne mellem de to bliver minimeret. Selve remediations-handlingen sikrer, at det gamle medie ikke kan blive fuldstændigt udslettet; det nye medie forbliver afhængigt af det gamle – bevidst eller ubevidst.

Hollywood har været udrustet med computergrafik som et forsøg på udsætte truslen, som det digitale medie måske udgør for de traditionelle, lineære film. Dette forsøg viser, at remediation opererer i begge retninger; brugere af gamle medier som film og TV kan søge mod at tilvende og omdanne sig til digital grafik, ligesom digitalgrafik-kunstnere kan omdanne film og TV.

Polyhymnia: Nonplace revisited

2006-02-20T16:24:00.000+01:00

Virtual space: http://www.nonplace.com

Websiden er blå, og meget mere er der ikke at sige om den.

... Man skal i hvert fald gøre et ihærdigt forsøg.

Sebastian Campions ikke-sted er en underholdende ironisering over FAQ-kultur, internet-buzzwords og almindelig uvidenhed - et stykke tekst, der lige så vel kunne stå på bagsiden af Urban som på "det dér internet". Muntert at læse, hvis man alligevel har to minutter til overs, og ellers komplet ubrugeligt, tandløst og
intetsigende.

Men var det Campions plan? Næppe. Men før vi forsøger at komme til bunds i dette menneskes planer med ikke-stedet, vil vi prøve at sætte nonplace ind i rammen af ontologiske egenskaber, som præsenteret ved Lister og Manovich:

Og det er hurtigt overstået, for Nonplace unddrager sig ethvert forsøg på at blive associeret med nye medier og disses egenskaber. Stedet kan til nød fremstå som hypertekst, for der er nemlig ét link mellem to blå sider, hvad der i øvrigt konstituerer hele Nonplaces navigationsstruktur. Dette lægger også en eller anden grad af interaktivitet over sitet.

I det hele taget virker det håbløst at beskæftige sig med Nonplaces form, da sidens indhold kan leveres på bagsiden af en serviet. Det eneste argument for at have Nonplace placeret på en internetserver er, at det derved bevares i den kontekst, som teksten omhandler, og således sætter vores omgang med hjemmesider i relief.

Nonplace underspiller sig selv, for at give plads til betragtninger om internettets brugere og teknologi-/markedsføringsgøglere i al almindelighed - måske.

Der skrives "måske", fordi vi ikke ved det, og her er Nonplaces achilles-hæl. For den uindvidede besøger er Nonplace kun forvirrende, måske underholdende, men ellers ligegyldig. Der er ingen muligheder for opklaring, ingen henvisninger til kunsterens baggrund eller andre værker, ingen email, hvortil man kan skrive: "Hvad foregår der her?" (For det skal man heller ikke.)

Alle disse små ting mangler. Ting, der kan give os andre dødelige en kontekst - en forståelsesramme hvorigennem vi vil kunne vurdere dette værk.

Opfylder Nonplace sit formål?
Hvor skulle vi vide det fra? Har det et?

Måske er Nonplaces formål så dybt og ædelt og inderligt, at jeg bør sætte mig ned og meditere over det i 3-6 år for til fulde at kunne forstå dets budskab. Men også vi er almindelige internetbrugere - og vi vurderer hjemmesider på 3 sekunder ...

Muse: Erato

2006-02-19T22:44:00.000+01:00

Vi har fundet det relevant at belyse http://yugop.com ud fra Listers begreber om digitalitet og interaktivitet og Manoviches begreb om numerisk repræsentation.

Vi startede i gruppen med at diskutere om yugop.com blot er en forlængelse af et gammelt medie i nye medieklæder, men vi blev enige om, at det qua sine egenskaber udelukkende er et nyt medie. Yugop.com kunne ikke med sine egenskaber være opstået i et såkaldt gammelt medie. Yugop.com er altså designet til at udnytte nogle af de egenskaber de nye medier rummer.

Manovich opponerer i sin tekst mod, at nye medier kun er begrænset til at omhandle distribution og fremvisning, men pointerer, at det ligeledes strækker sin indflydelse til produktionen. Både Lister og Manovich berører betydningen af at de nye mediers materie ændrer sig fra en materiel fysisk præsentation til en numerisk symbolsk repræsentation, og det specielle ved denne transformation er, at man kan fremskabe medier, der er både foranderlige og interaktive på helt nye planer.

I modsætning til traditionelle kunstværker som digte, billeder og malerier (digitale som analoge), så er yugop.com i både tanke, form og repræsentation et produkt af de muligheder de nye medier giver. Yugop.com giver indenfor rammerne brugeren mulighed for at manipulere med det univers, der bliver stillet til rådighed. Det giver brugeren mulighed for på forskellige måde at interagere med de objekter der fremkommer på skærmen og dermed skabe sin egen fortælling i universet. Kunstneren har dermed ikke den store kontrol med hvordan hans 'kunstværk' fremtræder i en kontekst udover, at det er ham der har defineret de ydre rammer for interaktionen. Brugeren er begrænset til at lege med de valgmuligheder som på forhånd er defineret.

Det er svært direkte at udlede noget af Listers begreb for interaktivitet, men vi diskuterede det lidt i forhold til det interaktivitets-matrix, som blev gennemgået til forelæsning, hvor Marie-Laure Ryan benytter dikotomierne intern/ekstern og udforskende/ontologisk til at forklare interaktivitet.

Yugop.com placerer sig på aksen for ekstern og skiftevis eksplorativ og ontologisk. Det er forstået på den måde, at man styrer begivenhedernes gang udefra. Man deltager ikke som én af boldene, men kan derimod lege gud for alle boldene. Derimod rummer sitet forskellige features, hvor man har variende grad af kontrol for at ændre på konteksten, så de forskellige features skifter mellem at være eksplorative og ontologisk interaktive.

Hvis man skulle forbedre sitet og oplevelsen ved at besøge siden, så kunne man evt. gøre det muligt at fordybe sig endnu mere i universet. I øjeblikket får man hurtigt oplevet hele sitet, og der er ikke mange overraskelser, som kan være med til at holde interessen i live. Det gælder både for de lineært og non-linieære dele af sitet. Så hvis man vil tirre det eksplorative gen kunne man tilføje små overraskelser som belønning til dem der udforskede længe nok, og hvis man ville tirre det ontologiske gen, så kunne man udvide repertoiret af muligheder for at ændre på miljøet.

HOMEWORK FOR SESSION 4

2006-02-16T11:51:00.000+01:00

Read:
-BOLTER, David / GRUSIN, Richard. 2002. Remediation: Understanding New Media. Cambridge, MA: MIT Press. (pp. 3-15, 20-50)
-JOHSON, Steven. 1997. Interface Culture. How New Technology Transforms the Way we Create and Communicate. New York: Basic Books. (pp. 42-65, 76-90)
-MURRAY, Janet. 1997. Hamlet on the Holodeck: The Future of Narrative in Cyberspace. Cambridge, MA: MIT Press. (pp. 71-94)
Note from last time:
There was a rather interesting discussion topic we didnt have time to get to: the last part of the quiz about choice, dispersal and customization. I shall organize time better in the future, but I invite you to add some comments here if you thought about the questions posed there. Otherwise keep it mind maybe for your synopses, it is a good topic that pops up everywhere in the digital world.

Interactivity

2006-02-14T15:25:00.000+01:00

We were just talking about interactivity in the break, and a fellow student recommended looking at Jens F Jensens texts on the subject. I havent chosen it for the kompendium as I think it is complex and more interesting for a media perspective than for our course, but here is an introductory link and then you can find the real text and judge by yourselves. :-)

QUIZ FOR SESSION 3: ONTOLOGI i

2006-02-14T13:07:00.000+01:00

LISTER

- In what ways are new media also old? (p. 13)
- Why does Lévy talk about blurred differences? What do you think of his statement on page 17?
- About the problems of interpretation (p. 22). Why does the text say that our interpretative relationships with texts will be exponentially multiplied in the new media?
- Which of the five categories/keywords do you think is more important and why?
- Lister et.al. warns us against the idea that new media will automatically bring democratization. What do you think the last Castells quote of page 31 means?

MANOVICH

- Why do you think Manovich rejects the usual properties and presents his five? (20)
- The first section presents new media as the result of the convergence of 2 trajectories: computer and media technologies. Is his a convincing argument?
- Why does he say that new media look like old media but it is only the surface? (48)
- In pages 34-35 Manovich presents the interesting problem of media access. Think of Google, does the existance of google (and its particular way of finding information) have any consequence on the way we produce and access content on the web? In other words, does media access have aesthetic consequences?
- See page 41. Can elements and structure be totally separated from each other in hypermedia as he states here?

GENERAL: the theme of choice and customization

For both Lister and Manovich, the theme of choice, dispersal and customization are key to the essence of new media. Re-read those bits on pages 20 and 30 in Lister, and 42-44 in Manovich and discuss the topic. Do you agree that it is happening this way? Do you see it as mainly positive or negative and why?

Øvelse 3 – Gruppe Apollon

2006-02-14T12:59:00.000+01:00

Værk: http://www.jimpunk.com/-colorheXaequo.-/ - For en beskrivelse, se indlægget Muse: Urania

Når Lister taler om Interaktivitet, refererer han til, at publikum bliver ”bruger” i stedet for iagttager. I forhold til værket colorheXaequo, mener vi ikke, at vi som brugere har mulighed for at manipulere eller blande os mht. farvevalg, størrelse på browservinduer, rækkefølge de bliver vist i osv. Man sidder blot som passiv tilskuer og bliver bombarderet med en masse farvestrålende browservinduer.

Lister beskriver Hypertekst som en tekst, som tilbyder et netværk af links til andre tekster, som enten ligger helt uden for teksten eller blot et andet sted i den pågældende tekst. Når man kommer ind på colorheXaequo, støder man på et link til en tekst med en beskrivelse af kunstværket, men dette kan man ikke klassificere som en Hypertekst, da der ikke er et egentligt netværk af links mellem enheder. Udover linket til beskrivelsen, er ingen links i det egentlige kunstværk.

Mht. Digitalitet så mener Lister, at alle input, enten data, lys eller lyd, bliver transformeret til tal i digitale medier, det som Manovich kalder for Numerisk repræsentation. I og med at værket ligger på en server med adgang fra internettet, er det et digitalt værk, fordi det er lagret som tal.

Manovich’s begreb Automatisering kommer til udtryk i digitale medier, bl.a. ved at den Numeriske repræsentation tillader, at man kan automatisere handlinger i forbindelse med medieproduktion osv. Dette er værket colorheXaequo et tydeligt eksempel på, da det er programmeringen bag værket, som bestemmer hvordan iagttagerne ser det. Når man kommer ind på siden og trykker på linket, åbnes der automatisk en masse browservinduer med forskellige farver. Rækkefølgen på visningen af disse vinduer er foruddefinerede af værkets programmering og foregår helt automatisk. På den måde kan man sige at colorheXaequo udnytter en af mulighederne ved et nyt medie, i stedet for blot at vise en statisk side, som man måske lige så godt kunne vise i en bog, på en plakat osv.

Konklusion
Manovich stiller spørgsmålstegn ved, at noget er et nyt medie, bare fordi det er distribueret og udstillet på en computer. Det skal også produceres via en computer. Set med disse briller er værket colorheXaequo et nyt medie, eftersom det både er distribueret, udstillet samt produceret via computeren. Men værket besidder dog ikke særlig mange af de egenskaber, der kendertegner et nyt medie, som fx interaktivitet og hypertekstning. Vi mener derfor at for at udnytte nye mediers potentiale, bør værket måske inddrage iagttageren så man i højere grad får lov til at interagere med værket. De enkelte browservinduer kunne måske indgå i et netværk via links, hvor man som bruger kunne klikke sig frem igennem vinduerne.

Persistent Data Confidante

2006-02-13T10:52:00.000+01:00

http://pdc.walkerart.org/

Gruppe: Calliope

Beskrivelse:
Siden er en slags digital skriftestol, hvor brugerens indtastning af en hemmelighed udløser en anden brugers hemmelighed og brugeren skal derefter bedømme kvaliteten af den hemmelighed, han/hun modtager. På baggrund af anciennitet og kvalitet kombineres de ”bedste” hemmeligheder og danner dermed nye hemmeligheder, der atter introduceres i systemet.

Freeland:
”Værket” er efter vores opfattelse uæstetisk – det virker slet ikke som om der er arbejdet med ”værkets” visuelle kvaliteter. Der er dog tænkt over farvesammensætning og symbolikken i mørket og motiverne udtrykker en erotisk stemning. Det skal dog nævnes, at siden er designet før 1999, og vores opfattelse kan være præget af, at siden er ”outdatet”. Der er en vis sammenhæng mellem form og indhold, men vi er ikke imponerede.

Qvortrup:
”Værket” skaber en afgrænset verden – en hemmelighedsfuld verden, og det inddrager brugeren og bygger videre på de input, brugeren bidrager med.
”The Persistent Data Confidante” formår ikke at sætte spørgsmålstegn ved grænsen mellem kunst og ikke-kunst. Den adskiller sig i grunden ikke fra ikke-kunst på nettet.

Konklusion:
Vi mener ikke, at ”The Persistent Data Confidante” er kunst, fordi vi har svært ved at ”få øje på kunsten”. Er det et visuelt kunstværk? – I så fald er det direkte uæstetisk. Er det sproglig kunst? – Nej til det formål er det sproglige eksperiment for simpelt.

EYES ONLY network for UFO Research

2006-02-12T21:37:00.000+01:00

Gruppe Talia

Titel: EYES ONLY network for UFO Researc
http://lesspc.lessrain.com/eyesonly/

Værket er bygget over idéen om et community/organisation for UFO Research, med videns deling og værktøjer og UFO Research.

Sitet bruger temaets gængse sprog og udtryk. Eyes Only er et cd-rom og Internet projekt. Princippet er at imitere oplevelsen af UFO ”spotting” og at kreere et community/organisation omkring sitet.

Brugeren kan navigere mellem udvalgte steder for observationer med nat og dag billeder. Dette bliver blandet med en række kunstgjorte forstyrrelser. Af eks. Flashes, forstyrrelser osv. der kunne indikere UFO observationer. Brugerne kan herefter anmelde evt. UFO observationer, ved at tage et snapshot fra skærm, og herefter uploade den til sitet, hvor det bliver gjort tilgængeligt i sitets galleri.

Vi har valgt at ser sitet fra flere vinkler: Der er tale om et stykke digitalt koncept kunst, som er svært at placere i en historisk kunstteoretisk ramme. Platon kritiserer kunst for kun at være en afspejling af virkeligheden (mimesis), men i dette tilfælde er det netop den ironiske afspejling som kunsten består i. Det handler netop om, at kunsten prøver at imitere virkeligheden (en ironisk kommentar til den teknologiske udvikling – tanken om at sandheden kan findes i det store virtuelle community) Faktisk vil samtlige teoretikere som Freeland præsenterer afvise at der er tale om et kunstværk. Med undtagelse af Arthur Danto, der hævder at alt kan være kunst, hvis det fortolkes som sådan. På den måde kan ”Eyes only” ses som kunst fordi det trækker på kulturelle koder (community, digitalt medie, website etc.) som vi som beskuer deler.

EYES ONLY kan på mange måder, i forhold til Qvortrups definition betragtes som interaktivt. Der præsenteres et rum hvori værket udspiller sig i form af et fællesskab af ”UFO-spottere” og adskiller det således fra et ikke-kunstværk på samme måde som ”der var engang…” (kompendium s. 357). Verden deles i to og brugeren har nu mulighed for at deltage som aktiv medskaber af værket i og med at det er brugerne der indsender billederne og på denne måde kollektivt udvikler sitet. Dette kan, i Qvortrups terminologi forstås som ontologisk rekursivitet – dialogen med kunstværket sker i selve skabelsen. Brugeren kommer på denne måde til at fungere som objekttegn i værket. Spørgsmålet er nu om værket udelukkende kommer til at fungere som metaværk uden yderligere indskrænkninger (afparadoksalisering).

Vi ser værket som et udtryk for et koncept, mere end et traditionelt kunstværk med håndværksmæssige kvaliteter og deslige.
Vi ser sitet som værende immaterielt orienteret i sit udtryk, der opstår i interaktionen mellem sitet og førstegangsbrugeren. Oplevelsen af sitet spiller en væsentlig rolle i bedømmelsen, om hvorvidt der er tale om kunst eller ej. Det er altså hverken URLén eller HTMLkoden der udgør værket. Umiddelbart set… Alligevel kan man stille spørgsmålstegn ved, hvordan værket ville fremtræde, hvis der hverken var URL eller kode.
Vi ser at værket ikke ville eksistere uden de nævnte grundlæggende karakteristika. Derfor peger den højere immaterielle oplevelse tilbage på værket som URL og kode, og derigennem bliver værkets form bekræftet. Vores abstrakte oplevelse beror altså på værkets grundlæggende karakteristika.
På baggrund af disse overvejelser opstår et komplekst svar på om hvorvidt vores værk er kunst eller ej. Men i og med at vi i betragter værket som kunst i vores diskussion må vi definere det som kunst. Vi har valgt at se det som kunst i vores fællesskab, så i ifølge Danto er det kunst. Definitionen på om det der godt eller dårligt, må ligge i konteksten og ud fra hvilke(t) lys vi vælger at se værket i.

Euterpe: They Rule

2006-02-12T21:23:00.000+01:00

www.theyrule.net er en hjemmeside der præsenterer en oversigt over ca. 100 af USA´s største selskaber og de mennesker der sidder i disses bestyrelser. Siden er lavet af kunstneren Josh On. (link til hans uddybelse af sitets budskab)
Budskabet på sitet er: Alle dem der virkelig sidder på magten (i hvert fald økonomisk set…), er ikke de folkevalgte (så meget for demokratiet…!)

På sitet kan man vælge de enkelte firmaer og bestyrelsesmedlemmer og få dem præsenteret som hhv. et mødebord og små personer (jo mere magt, jo federe). Man kan få sammenhænge mellem forsk. personer og firmaer og man kan bruge en række søgemaskiner på alle objekterne.
En nysgerrig bruger får hurtigt lavet sit eget lille ”kunstværk” med netværk af personer og borde linket sammen. Man kan printe, save og loade.

Sitet er en flash side, der starter med en intro bestående af 3 billeder af bestyrelsesborde, med hver deres tekst.
1: They sit on the boards of the largest companies in America.
2: Many sit on government committees.
3: They make decisions that affect our lives
Sitets grafik er helt rent og minimalistisk. Hvid, sort og gråtoner med meget ”luft” omkring.

Vi har set på sitet ud fra Qvortrups tekst. Sitet minder på mange måder om ”House of love”.
”They Rule” kan ses som et metaværk, hvor de 3 indledende billeder virker som et proscenium eller ”Der var engang…”. Vi bliver præsenteret for en problematik og det univers vi er på vej ind i og derefter kan vi interagere med og udforske sitet indtil budskabet bliver indlysende og lidt uhyggeligt. Altså en ontologisk rekursivitet hvor vores verden og budskabet blandes sammen.
Samtidig er det er slags encyklopædi – en database man kan søge oplysninger i, som på mange måder er magen til sider som feks. ”Biq.dk”. Det er altså et site, der ligger på grænsen mellem værk/ ikke-værk, men det der gør forskellen, er den samfundskritiske holdning der ligger bag og vækker tanker hos brugeren.
Vi kom til at tænke på ”Superflex” som bruger den samme slags kritiske digitale kunst til at vække os og gøre os opmærksomme på nogle af de mange uligheder og uretfærdigheder i samfundet, som vi går og glemmer…

Erato

2006-02-12T19:16:00.000+01:00

Erato

Site: http://www.yugop.com/

Sitet er udarbejdet af den japanske flash-artist/designer Yugo Nakamura, som har skabt et site der er enkelt opbygget.
Sitet indeholder en række forskellige flash-animationer, som det er muligt for brugeren/beskueren at interagere med.
Der er ingen instruktioner til hvordan man skal interagere, og det er således op til brugeren selv, at udforske hvordan interaktionen med flash elementerne fungerer.
På sitet optræder der flere forskellige temaer inden for mønstre og figurer, hver især har de deres egne egenskaber, fx: Bolde i forskellige størrelser som hopper rundt mellem hinanden, forskellige farver bølger man kan sætte i svingninger, og mønstre hvis former man kan ændre ved hjælp at navigation med musen.

Freelands historiske gennemgang af kunst-opfattelse er svær at anvende på sitet, da det viser at man kan se meget forskelligt på hvad kunst er.
Sammenligner vi med ”Piss Christ”, kan vi imidlertid bruge diskussionen om ”konteksten” til noget, da vi mener at det er en afgørende faktor for oplevelsen af sitet.
Vi får at vide at kunstneren er en anerkendt Flash-programmør, var vi ikke blevet oplyst om dette, havde vi haft svært ved at sætte sitet ind i en kontekst. Fordi vi ved at han er en kompetent Flash-programmør, kan vi sætte vores oplevelse i forhold til denne viden.
Det samme gør sig gældende i tilfældet med ”Piss Christ”, hvor vi får oplysningen om at urin er benyttet til udformningen af værket, dette påvirker således vores perception af selve det fysiske værk.
Når vi så påpeger at konteksten er vigtig for opfattelsen af Yugo Nakamuras værk, kan man diskutere om animationerne på sitet rummer en tilstrækkelig kvalitet.

Med udgangspunkt i Qvotrups definition af [god] digital kunst, kan man diskutere hvorvidt beskueren selv bliver et meta-tegn i forhold til værket.
Man kan både vælge at lade sitet køre automatisk, men også vælge selv at deltage.
Det er dog spørgsmålet, om man kan kalde det at blive til et meta-tegn, eller blot interaktion med værket. [Vi har ikke helt kunne gennemskue denne del af Qvortrups argumentation].
Værket skal have indhold, men som vi oplever sitet, virker det mest af alt som en demonstration af Flash, mere end det virker som at Yugo Nakamura har haft et egentligt budskab han ønsker at få formidlet.
Qvortrups mener at en forudsætning for god digital kunst, er at beskueren har mulighed for at interagere med værket.
Sitet lægger op til at beskueren, ved hjælp af sine egen nysgerrighed ”prøver sig frem”, og ændre på former, farver og figurer, og således lever det op til Qvortrups forudsætning om interaktion.

Ecotonoha - ”The word tree which brings greenery to life”

2006-02-12T16:59:00.000+01:00

Værket er udviklet af et Japansk firma NEC, der sælger elektronisk udstyr, computere, internetløsninger til firmaer m.m. Når man klikker sig ind på kunstværket ser man et træ vokse og forgrene sig, og der kommer blade på træet. Bladende består af små beskeder skrevet af brugerne. En gang om året omsættes antallet af beskeder til rigtige træer. Sidste år blev 84.539 beskeder omsat til 845 eukalyptustræer i Australien.

Freeland

Form og materielle egenskaber:

Ecotonoha træet er en imitation eller en stiliseret gengivelse af et rigtigt træ. Det er ikke en detaljeret og præcis gengivelse af et bestemt træ. Værket imiterer hvordan et træ vokser. Det er en ny dimension i forhold til billedgengivelse. Det digitale medie åbner op for muligheden for at imitere på nye måder. Vi syntes alle sammen, at det var sjovt at se træet vokse og at det var grafisk flot og stilfuldt japansk. Men der var ikke noget der løftede det op på et overnaturligt smukt niveau, og det giver ikke udtryk for store komplicerede følelser. Træet også et billede på et chatroom på internettet, hvor diskussionen forgrener sig som et træ.

Indhold: Værket sætter fokus på miljøet og global opvarmning, og på firmaet NEC.

Kontekst: Vi mener, at det grafiske udtryk stammer fra en Japansk tradition. Vi har dog ikke kigget nærmere på den tradition og om værket kan forklares udfra en Japansk kunsttradition.

Qvortrup

Værket Ecotonoha er paradoksalt ved at det åbner for et nyt univers, forskelligt fra hvad vi kender. Det er et træ som man kan skrive beskeder på. Man kan vælge hvor i værket man vil zoome ind og man kan påvirke træets udseende ved at sætte nye blade på træet. Formen af træet afhænger af hvor folk har valgt at sætte blade på træet. Man kan også påvirke det, som står på træets blade ved selv at skrive et blad. Derudover er man ved sin interageren også med til at plante træer i den ”virkelige” verden.

Vi synes dog at den indholdsmæssige del er lidt tynd. Hver person har ikke den store indflydelse på værket. Det er begrænset hvor meget og hvor ofte man må skrive. Det hindrer at mere interessante dialoger kommer i gang. Hvis man kigger på træet og dets blade, kan man se at de fleste beskeder er meget korte og derfor ikke så indholdsrige. Der er ikke nogen dialog i gang mellem brugerne, da man ikke kan svare igen på andres eventuelle kommentar til ens blad. Man kan dog have en dialog med ens venner på en anden måde, ved at sende en mail til dem og de kan så gå ind og læse ens bladbesked. Det er en meget sød måde at sende hilsner på. Det åbner op for ekstra muligheder for interaktion.

Er det kunst?

Vi synes at interaktionen og indholdet er lidt for tyndt til at være god kunst. Meningen med værket er at sætte fokus på miljøet og derigennem stille virksomheden i et positivt lys. Gør det værket til dårligere kunst at det også er kommercielt? Egentlig ikke, men hvis det var udstillet på et kunstmuseum eller en kunstside på internettet, ville man lettere acceptere det som kunst.

Formmæssigt opfylder det ikke de traditionelle kriterier for hvad kunst er, men fornøjelsen ved den stilfulde imitation af træet og hvordan et træ vokser er til stede. Det er muligt, at man kunne argumentere for, at det i en Japansk tradition er kunst, men det kræver så at man udforsker denne verden nærmere.

Muse: Dionysos

2006-02-12T11:56:00.000+01:00

Site: http://pdc.walkerart.org/
Sites navn: Persitent data Confidante

Beskrivelse:
Sitet tilbyder dig at læse andre folks hemmeligheder, mod at man selv skriver en hemmelighed.
Hemmelighederne rates og opbevares i en database, hvor kun de bedste forbliver.

Freeland og Qvortrup
Der er en vist form for imitation på sitet (Platon) i og med, at sitet imitere menneskelig udveksling af hemmeligheder, eksempelvis det amerikanske koncept ”truth or dare”. Men sitet har ikke den dannede funktion, som Aristoles karakteriserer som egenskab ved kunsten.

Aquinas definition af kunsten som ’beauty of divine’, hvilket indeholder proportioner, claritas og allegorier, forefindes heller ikke på dette site. Sitet har ikke fokus på det grafiske, men i langt højere grad selve konceptet – hvilket forklarer, hvorfor sitet ikke kan leve op til Aquinas definition af kunst. Det grafiske kan have været i fokus, da sitet kom til, men som vi ser det ligner det et site fra begyndelsen af internettets tid, hvilket betyder, at til sammeligning med sitets daværende kontekst kan det have haft en højere æstetisk værdi end i dag. I nutidens kontekst bærer sitet mere præg af kitch og provokation til samtlige pornosites.

Hume definerer kunst (high art) som den klassiske græske form for at udtrykke sig: skulpturer, operaer, klassisk musik, malerier – et websitet som ’vores’ tilhører ikke disse kategorier, og må derfor defineres som ’low art’. Dette understreges af, at alle har adgang til sitet og ikke kun eliten.

I Kants terminologi ville sitet i og for sig godt kunne defineres som kunst, hvis vi alle havde oplevelsen af, at værket var skønt. At værket gav os følelsen af den ’rigtighed’, som vi føler, når vi eksempelvis ser en rose. Vi mener ikke at sitet kan betegnes som kunst ud fra Kant.

Ud fra Danto ville sitet være æstetisk kunst hvis omverdenen anerkender det det som sådan af den institutionelle kunstverden.

Ifølge Qvortrup skal det digitale kunstværk have både værkfylde (at værket har en mening) samtidigt med at det skal kunne bevæge modtageren. Og det at værket har og giver mening kommer vel an på modtageren og dennes referenceramme og det der er rundt om sitet(grænsen).
Sitet ikke nogle ”immanent qualities”, men det kan være grænseoverskridende for brugerne der skal skrive og afsløre en hemlighed, således var det for vores gruppe da vi sad 5 personer foran computeren og ingen turde komme med en dybere hemlighed end ”Jeg har gule sokker på!”.

Sitet afhænger af brugerens medvirken og interaktion, og ligger op til at brugeren skal skrive sin hemmelighed for at være med, og dermed få en hemmelighed tilbage. Og dette er ifølge Qvortup´s definition digital kunst, det brugerne påvirker sitet og tilfører det mere.

PRACTICAL INFO TO SESSION 3

2006-02-10T13:25:00.000+01:00

I forgot to show the last slide in my talk on Tuesday, so here are the preparations for next week, although I bet most of you found out by yourselves... :-)

- Check out blog during week to see updates (you can actually set it up so that you get an email telling you everytime someone posts to the blog or comments; I have posted new things today, as well as answered comments the other day)

- Read:
LISTER et.al. 2003. New Media: A Critical Introduction. London: Routledge (pp. 9-37)
MANOVICH, Lev. 2001. “What Is New Media?” in The Language of New Media. Cambridge, MA: MIT Press. (pp.18-48)

- Think: of all the (aesthetic/immanent/ontologic) properties of new media that you will read about, which do you think is the most important one and why (bring a few notes to class)

You will get feedback on your exercises during Monday.

See you on Tuesday,

wanna do a project at the roskilde festival?

2006-02-09T12:45:00.000+01:00

This might be a great chance to have some real users try your crazy ideas. If any of you would like to try out something that could use a lot of testers at a mass event, please see below. It could be a project related to this course or to another course, but I imagine it would be a great chance to do a pervasive gaming experiment, or a weird mobile-net-art performance, or what do I know... :-)

Research in Innovative Communication: Roskilde Festival projects Roskilde Festival -
Talk by Esben Danielsen – 13 Feb – 16:00-17:30 – 2A12
Title: ”Roskilde Festival – a temporary flexible city with 100.000 inhabitants. An extreme challenge and playground for new technology.”
ITU and the Roskilde Festival have launched a collaboration where students gets a chance to test ideas, prototypes and full scale applications during the festival. It can either be some sort of mobile or web based technology, but can also be preliminary ethnographic fieldwork, for future ideas. Esben Danielsen from the Roskilde Festival will at ITU on Monday the 13. February to give a talk on how student projects can be done together with the Festival in room 2A12 from 16:00-17:30. Please sign up for the meeting here:smork@itu.dk

Mirrors and Shadows:The Digital Aestheticisation of Oneself

2006-02-08T21:59:00.000+01:00

Here is the link to Jill Walker´s pdf, for those of you interested in continuing research in the topic.

SUMMARY OF SEMINAR:
In our class we discussed flickr stream of images (tagged "self") in groups, and then had a common discussion about them. The funny thing is that the students didnt know anything about Jills article, and we got to some of the same conclusions... I only gave them the link afterwards.

We can divide topics in 3 categories:

FORMAL QUALITIES:
- experimenterende billeder
- mange er taget meget tæt (måske fordi man er alene og så kan armen ikke nå så langt)
- mange er meget intimt (paradoks at der er offentlige)
- folk ser seriøst ud, smiler ikke så meget
- 2 slags: spontaneous/posed (with a conventional composition)
- alle er meget unge!
- nogle billeder vil man normalt smide ud pga manglede kvalitet, men de bliver posted alligevel, fordi de giver en tilfældig indtryk

THE MEDIUM
- Sharing online has a meaning in itself, being together with others even though you dont know them, a part of something, shared something
- People upload pictures as individuals, but we look at them in a bigger context
- Flickr allows flexibility in presentation of self, and playfulness (if it was work homepage you would be less playful)
- To make your pictures public is a strategy in itself, an active presentation (can be compared to weblogs)

WHY?
- To be part of a community
- Different intentions, some people just use flickr as file holder (i.e. holiday pics to share with family)
- They explore their own identity
- At tør vise sig selv (også grim) er en pointe i sig selv
- Folk er selvundersøgende (identity but also about doing this yourself)

Non Place - www.nonplace.com

2006-02-07T21:49:00.000+01:00

Form:
Minimalistisk (”back to basic”)

Indhold:
Spørgsmål (FAQ’er) fra andre sites – med meningsløse svar
Stort set ingen interaktivitet (kun et link) – dog kræver det et klik at få den ”dybere” mening med sitet

Kontekst:
Ironisk/humoristisk kommentar til Internettet i dag (karikering)
Har ikke (direkte) noget formål

Er det kunst?
Det er ikke dannende
På nettet står det alle frit for at placere noget på site. Derfor kan definitionen om, at hvis det optages på museer, gallerier osv. ikke bruges
Ikke grænseoverskridende
Indeholder ikke den store skønhed
Statisk – stor set ikke interaktivt (svarer til at bladre i en bog – med to sider, hvor man kun kan læse fremad)

Konklusion:

Freeland: Konteksten gør, at det er kunst
Qvortrup: ”Værket” har ikke noget formål. Det skaber sin egen verden (”stedet for ubrugelige FAQ’er”). Det er kunst

Ifølge Freeland og Qvortrup er det kunst – men ikke nødvendigvis god kunst.

Melpomene-gruppen - Exercise 2

2006-02-07T18:19:00.000+01:00

I m a g e s ( larger than ) 1:1 http://www.xs4all.nl/~dsolomon/#plug

Beskrivelse:
Man mødes af et meget blåt og umiddelbart uoverskuelig interface. Ingen steder på sitet får man et indtryk af helhed, men kun fragmenter. Nogle links virker ikke. Sitet er et ”oplevelses-univers”, hvor man mister overblikket, da det ikke er indlysende, hvor man føres hen, når man forsøger at navigere. Man er tvunget til at scrolle både vertikalt og horisontalt for at afdække sidens indhold. Man kan klikke sig ind på manipulerede billeder af kropsdele.
Kunstneren har ønske at skabe et rum udfra følgende budskab:
“By viewing and navigating through the site, one experiences the computer environment as a true space: an architectural, cultural, and social space.1 :1 is about creating a sense of physicality from the digital material that we see in a world described as non-physical, by giving body and mass to object-like creations, allowing them to take up space.”

Freeland og Qvortrup:
Hvis kunstværker skal være smukke/skønne for at kunne defineres som kunst er der ikke meget at komme efter på sitet; Kedelige farvevalg, ingen leg med kontraster. Den formår tilmed ikke at være provokerende eller fangende. Den er uinspirerende og giver ikke den besøgende lyst til at udforske sitet.
Man kan interagere med sitet, men der er ingen logisk sammenhæng i navigationen.
Man har brudt en form ved ikke at bruge den traditionelle opbygning af en html-side, men bevidst gået uden om normale konventioner og retningslinier for brugervenlighed. Fx er der mange døde links, navigationen er uforudsigelig, meget lange tekstlinier og masser af scroll.

Konklusion:
Kunstnerens budskab om at lade fysiske objekter tage plads i en ikke fysisk verden, forsøger han/hun at gennemføre ved at afbillede fragmenterede kropsdele rundt omkring på sitet. Vi synes dog ikke, at kunstnerens budskab giver mening og forstår ikke, hvad kunstneren ønsker at opnå med dette. Det er for let købt blot at forsøge at gøre rummet fysisk ved hjælp af manipulerede fotos af kropsdele.
Man kan argumentere for, at Qvortups krav til det digitale medie som kunst er opfyldt, da sitet til dels er interaktivt og til dels bryder grænserne for den konventionelle brug af hjemmesider. Derfor er det delvis kunst, men det er dårlig kunst, da den er uinspirerende og ikke provokerende. Det eneste provokerende element på sitet er den overdrevne brug af scroll og manglende navigation, der medfører en del frustration.

TUMPE!!!

2006-02-06T20:27:00.000+01:00

I må mange gange undskylde at jeg sendte alt (blogger invitation, etc) på spansk. Den forbandede maskine skifter altid til spansk som default hver gang jeg starter den, og selvom man kan skifte til engelsk i bloggers hjemmeside, er det ikke altid jeg får det gjørt... Dem der alligevel kunne sign up: hatten af! Det var utroligt at I kunne kæmpe igennem det spanske... :-) Vi ses i morgen, jeg prøver at hænge mine slides her før kl 12.

notes from class discussion

2006-01-31T18:38:00.000+01:00

ÆSTETIK

- Ikke nødvendigvis NOGET DER ER SMUKT, der kan også være noget grimt (en grim æstetik) Skønheds ideel
- Look beyond the concrete – oplevelse, der man føler, higher plan, sammenhæng, gennemførte ting (kommer an på hvad tingene er: genrer)
- Er der noget med SMAG? (Balance/Harmoni/Funktionalitet/Komposition)
- Ting der holder udover sin tid, tid-dimension til æstetisk opfattelse.
- ”Politisk” program på hvordan noget skal se ud (at vælge en punk æstetik)
- Billedet var kitsch, men maler syntes der var smukt
- Der er definerede regler for hvad er æstetisk, de er kulturelt bestemt, konventioner
- subjektivitet
- Cognitiv perspektiv kan være fælles, grundlæggene ting
- Forskellige æstetikker
- Det sanselige – det abstrakte
- Forhold form-indhold
- Er der noget universalt?
- Æstetik har ingen praktiske formål

Velkomst

2006-01-30T15:26:00.000+01:00

Velkommen til vores kursus blog! Jeg håber, at vi alle sammen bruger det her forum så at kurset bliver rigtigt "interaktivt"! :-)